Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. oktober 2025
-Hva' er det for en Forsamling? sagde Berg. -Véd s'gu ikke ... En Bankdelegation, tror jeg Konferensraad Hein staar i Spidsen de vil danne en Centralbank eller saadan noget for at samle Kapitalen... -Ja saa... Berg og Lange sad med Albuerne paa Bordet og saa' ned over Sværmen ved Koncertsalen.
Himlen var høj og lys, og der laa som et perlende Sølv over Sundet: Ja, sagde Berg, idag er det Foraar. Man kom ikke frem i Sværmen for glade Grupper, der standsede foran Vandet eller saa' over mod Kastellets grønne Vold de første Sirener stod i Knop langs dens Gange som havde de aldrig sét den før. Og alle Munde var paa Gled, saa det lød som et eneste Kor.
Den sorte opførte sig imidlertid fuldkommen skikkelig, og de to modige besluttede sig derfor til at ledsage ham den lange Vej til Byen og op i Plantagen til Kancelliraaden. De saa' fra hinanden og til Morianen med maabende Forbløffelse, og Sværmen af Folk, som i nogen Afstand fulgte efter, og som voksede, alt mens man naaede gennem Byen, gjorde sig de mærkeligste Tanker om Fænomenet.
Mændene smilte haanligt, og Kvinderne saa og saa. Men hun havde glemt dem, saa kun mod Døren, gennem hvilken de to var gaaet ud. Kom de dog ikke snart tilbage; kom de dog ikke snart. Da var det, Idioten styrtede frem i Sværmen, brød Kæderne og arbejdede sig midt ind i Stuen.
-Ja, nikkede den døve med sit mærkelige, bestandig uforstaaende Udtryk: Underligt. De to Damer gik tilbage og lukkede Vinduet. ... Sværmen dernede var borte. Den skyllede ned gennem Østergade ud paa Kongens Nytorv og skiltes. Og lidt efter lidt blev der stille i alle Gader og i alle Gyder. Kun en enkelt Fodgænger gled forbi »Hesten«, hvor Banditerne blundede paa Bænkene.
-Halløj, raabte det bag dem. Det var Adolf, der skød paa dem som en Raket gennem Sværmen Time-Drosken ventede ved Porten: -Depecher, raabte han. Alt i Orden. Svenskerne kommer. Han fik Depechen op og læste midt paa Vejen, saa han standsede Stimlen som en Bom: Tredive Forestillinger
Fru Canth og de andre begyndte at vifte med Lommetørklæderne: Gratulerer, gratulerer; og nede svarede de, saa Støjen lød helt hen over Parken i Natten. -Er det lille Herluf, raabte Fru Canth ned i Sværmen. -Ja, svarede Herluf. -Kom herop, raabte hun. De blev ved at vifte, den ene over den anden for at komme til, leende og jublende ud i Natten.
Nu rystede de sig, som Hunde, der kommer op af Vandet. -Det tro København, sagde Berg, seende ned over Sværmen. -Aften, Hr. Berg, Aften... To Roastbeef... sauce tartare ... Kellner Jensen viftede allerede Krummerne af det yderste Verandabord med sin Serviet Bankherrerne, Hr.
Ovre ved Rækværket havde alle Herrerne vendt Stolene ud mod Sværmen, og Konsul Møller sad halv salig og lod sin Serviet dingle langt ned fra Rækværket over Mængden, ligesom om han anglede. -Det er Fiskene , sagde han og grinte af sin egen Vittighed, saa han var lige ved at gaa ud over Rækværket, og en hel Del Provinskolleger lo med, til der pludselig blev ganske stille og man tav genert.
Dagens Ord
Andre Ser