Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 28. juni 2025
De andre blev staaende paa Trappetrinnet og saá efter dem; nu var Vognen væk. Uden at sige noget gik de ind, og Schrøder tog Lyset, der stod og flakkede i Gangvinduet, og holdt det op i Døren, ind mod de nøgne og øde Stuer. Saa tændte Forvalteren en Lygte, og Schrøder slukkede Lyset mellem sine to Fingre. -Det er ligegodt smerteligen, sagde Forvalteren. De traadte ud og laasede Gangdøren.
Tjeneren var løbet ind gennem to Stuer, ind i Dagligstuen, hvor to unge Baronesser sad ved Midterbordet: -Det er Konferensraaden, sagde han ganske forpustet og kaldte, i sin Befippelse, Excellencen ved den gamle Titel, han havde baaret i saa mange Aar. De to Baronesser blev ligesaa forskrækkede som han og de raabte begge to: -Mo'er, Mo'er, det er Onkel Hvide.
-Naar Etatsraadinden kun er tilfreds, nejede Sofie Sofie Kokkepige kom aldrig længer i Rangforordningen end til Etatsraadinden, det havde hun nu kaldt Fruen i tyve Aar. -Ja, rigtig tilpas, Sofie, sagde Fruen. Gamle Sofie gik, og Konferentsraadinden satte sig, lidt træt, og saa' ind gennem sine kønne, stille Stuer. Det var Astas Hoved, som hun følte ind til sin Skulder.
Hun aabnede Gangdøren: -Vil Deres Excellence gaa ind, sagde hun og lukkede op til de mange Stuer: -Her er mørkt, sagde Hans Excellence. -Nu skal jeg tænde, Deres Excellence, sagde Frøken Erichsen og tændte to Lys paa en Konsol, før hun gik.
Nede paa Hjørnet løb Berg paa Lille-Gerster under en Lygtepæl: Ja Godnat, sagde han blot, han hørte ikke, hvad han sagde, og gik videre. Gæsterne var gaaet, og Konferentsraadinden vandrede rundt i sine Stuer og smaasnakkede. Kokkepigen kom ind og blev takket, glorød endnu efter Anstrengelserne: -Rigtig nydeligt, Sofie, altsammen rigtig tilpas ... Ogsaa Suppen, netop tilpas....
Lidt efter tittede Frøken Sofie igen frem: Der ligger Egesborg! sagde hun og pegede ud over Markerne mod en stor, hvid, firkantet Bygning, op til hvilken der førte en Allé af gamle, vejrbidte og halvt udgaaede Egetrær. Ja, sagde Anna, som havde besøgt Gaarden i Bedsteforældrenes Tid der var dejligt! Sikke Stuer! Og sikken Udsigt fra Selskabsværelserne paa første Sal!
Hans Excellence sagde: -Hvad han tror, har alle de Store troet. Han, der gik paa Hovedet i Ætna, var den første, der forstod, og han vidste, han havde forstaaet. Marschalinden, der ikke kendte Filosofen fra Ætna og stadig sad fordybet i sin egen Stemning, løftede Øjnene og saá sig uvilkaarligt om i Stuen: -Ja, sagde hun: saa mange Mænd, der egentlig er gaaet ud og ind af disse Stuer.
Jeg syntes, at det var unyttigt at gi' alle de Penge ud, mumlede Baronen. Du har allerede brugt saa mange nu til Flytningen. Jeg kunde da ikke rasle ind i de nøgne Stuer! Hvad skulde du med Hest og Vogn? Du kunde jo laane hos mig, naar du skulde bruge. Tak, min Dreng! Rende en hel Mil for at hente det! Jamen, naar du nu faktumsk ikke har Raad! Jeg skal med Guds Hjælp aldrig falde dig til Byrde!
Erhard havde stadig de to Stuer ved »Volden«. Dér var han mést. »Benene vilde til Kroen«; og han var kun som en Slags stille Dranker, der, naar det gaar hen mod Aften, af Vane, uden Begejstring og uden nogen Støj berusede sig, ligegyldigt i hvad det var.
Item en anden Gang i hendes Hus gik med hende i en af deres Stuer og tog da noget Konfekt op og gav hende, bad at hun ikke skulde være ræd for hannem, han havde hørt, at hun var besat, og at der var gaaet et Lys for hende, da hun gik af Skolen, og da foer Djævelen i hende.
Dagens Ord
Andre Ser