United States or South Georgia and the South Sandwich Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
En Bi kom summende op mod Terrassens Skygge, surrede bort igen ud i den store Sol. Det var saa dejligt at sidde her i Fred, næsten som sad hun lidt alene. Hun skottede til Mlle Leterrier, bange ved hver en Støj.
Saa kom Fa'er op, og aldrig havde han set saa ung ud, havde aldrig haft saa spænstig en Gang, saa længe jeg kunde huske. Og det var ligesom hele Huset paa én Gang blev trukket op ligesom et Uhrværk til en febrilsk og springende Munterhed, saa snart Fa'er kom. Som om alle trængte til Støj, som om alle vilde være lykkelige en sidste Gang. Fa'er gik sjældent ned i Kontoret efter Frokost.
Der lød en stor Støj nede paa Gaden, og alle styrtede til Vinduet. Hele Fortovet foran Huset var sort af Folk, der raabte Hurra og jublede: -De følger Martens hjem, raabte Fru Canth. Alle Vinduer kom op, og man hørte Martens Stemme, der takkede, og nye Hurra.
Latter og Støj slog over fra Herrernes Værelse, da Musikken holdt op. Admiralen var kommen hjem, og ogsaa et Par af de Unge havde sneget sig derover. Midt for Bordet talte Obersten om de moralske Følelser og Forsvaret.
Han stod ved den liggende Mand og truede ad Pigen med en Kniv. Mine Sandaler gjorde ingen Støj, og da jeg tilmed kom paa den mørke Side af Strædet, lagde ingen af de tre Mærke til mig, før jeg var lige ved dem.
Og saa hørte de en Støj og mange, der raabte og klappede ... -Ja, saa ka' vi gaa, sagde Konen. De gik hjemad i langsomt Trit, uden at sige meget. Da de havde gaaet længe, sagde Faderen og stod lidt stille: -Ja, naar kun Drengen beholder hele Lemmer, Madam. Madammen sagde: Det er en Øvelse. Paa det sidste Stykke Vej gik Faderen med Klaus i Haanden.
Og vi sad blege og forvirrede og lyttede efter enhver Støj, om det ikke kunde være Fa'er, som kom og vi rørte knapt Maden. -Naa, sagde Mo'er, I er ogsaa kræsne? I spiser ingenting.... Vi tvang nogle Mundfulde ned og saa' paa hinanden. Da vi rejste os fra Bordet, kunde jeg ikke holde det ud mere. Det var som jeg skulde kvæles af Uro og Angst.
De var færdige med at spise, og Fru Linde gjorde Tegn til Pastoren. -Ja, ja, siger Gamle Pastor, siger vi saa Skaal til Mo'er. -Tak for Mad. Alle rejste sig, og der blev en Summen ud i Haven. Katinka lænede sig mod Væggen. Det var som Støj og Tale derude var saa langt borte, og hun saa' kun Huus' blege, bevægede Ansigt, hans elskede Ansigt.
Hun følte sig som nyfødt herinde, alene med Huus i Stilheden, under den faldende Regn. -De spiller ikke, sagde hun. -Nej for Regnen.... De hørte begge efter Regnens Fald. -Den Støj, der dog var, sagde hun. Katinka vilde helst være blevet siddende der, stille, og have lyttet efter Regnen. Men hun rejste sig dog: Er det Italien, sagde hun. -Han sagde det.
Uden at spilde Tid red de ud i Vandet, og det var saa stille, at jeg kunde høre deres Dyrs Plasken og skelne mellem den første Støj paa Bredden og den dumpe Lyd, da de kom ud i dybere Vand. Derpaa hørte jeg et hæst Raab, og et Øjeblik efter red Nikola hen over Sandet paa sin Kamel.
Dagens Ord