Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. juni 2025
Men om Eftermiddagen, naar de spadserede, eller ude i Pavillonen ved Abonnementet til Koncerterne naar Militæret spillede, hver anden Onsdag talte de sammen. Tinka blev altid ganske rød i Hovedet, naar de mødtes.... I Pavillonen var det ogsaa første Gang, hun havde gjort Bekendtskab med Bai ... Han havde straks den første Aften danset mest med hende.
»Det er jo noget Nonsens«, svarede Corpus Juris. »Fordi jeg synes godt om den Ene, kan jeg jo gjerne synes godt om den Anden, og fordi jeg mener, at Andrea Margrethe aa det er jo noget reent Nonsens« og dermed spadserede Corpus Juris udaf Døren, idet han lod mig forblive i Uvished, hvorvidt det var mine eller hans egne Ord, han kaldte for Nonsens.
Scenen fra igaar var glemt. Efter Frokost spadserede hun med Carl. De gik ned over Plænerne, i Bedene var alle Blomster frosne bort. Da de kom hen under Rødtjørnen, løftede Carl sin Stok og slog op imod Grenene. De visnede Knopper faldt som sorte Smaakugler ned om dem paa den rimdækte Jord. Næste Dag reiste Grev Urne fra Thorsholm til København.
Det gjorde saa Maag som havde en af sine ædru Perioder i denne Tid ogsaa opad Dagen, og Dagen efter gjorde Generalen Gjenbesøg. Ellen var hjemme og viste sig elskværdig. Hun spadserede med Excellencen paa Terrassen og var med ham oppe i Riddersalen. Den gamle Herre fandt hende "très distinguée". Schønaich saa hun kun en Gang imellem i disse Dage.
Præstinden gik ganske og aldeles fra Koncepterne: Jeg forstaar ikke, hvor De vil hen ... jeg forstaar ikke ... Det er min Mand, der ... Det er efter min Mands Ordre ... Saa meget desto bedre! nikkede Naaden naar man oven i Købet er enige! Parret spadserede nu i Tavshed rundt om den store Plæne med Flagstangen og Blomsterrabatterne og bøjede ind i Nøddegangen.
Theodor Franz spadserede selv med Charlot paa Boulevarden. De havde det kønne Tøndebaand med. Charlot vilde helst sidde paa en Bænk, han var saa søvnig, som havde han Sand i Øjnene. Men Hr. Theodor Franz gav ham smaa Knubs, til han blev vaagen og løb med Tøndebaandet. Hr. Theodor Franz talte venligt med alle de velklædte Børn, og han gav dem Konfekt og Godter. Han satte ogsaa Lege i Gang.
Den stadige Modvind begyndte endelig den 10. Februar at stille noget af, saa at Kaptajn Hull kunde haabe paa en Forandring til det bedre i Vindretningen, og en deraf følgende hurtigere Hjemrejse. Paa denne Dag hændte det at Fru Weldon, der spadserede frem og tilbage paa Agterdækket, lagde Mærke til, at Vandet efterhaanden antog en ejendommelig rød Farve, som om det farvedes af Blod.
Saa kastede vi endnu et Afskedsblik op til Carlsvognen og Nordstjernen og den blege Maane; men det var bidende koldt; den varme Aande frøs fast i vore Ansigter, Fingrene begyndte at blive stive derfor søgte vi hurtigt atter tilbage til den lune Kakkelovn. »Det er længe siden, at jeg har moret mig saa godt«, sagde Præsten, idet han efter Sædvane spadserede op og ned ad Gulvet.
Naar de havde drukket The, og Greven fik sig et Parti Billard i det østre Taarn, tog Ellen en Kaabe om sig, og de spadserede i Haven. Natten var stjerneklar og forunderlig mild.
Jeg bemærkede snart, at Emilie, naar vi spadserede, sendte mange stjaalne Blikke til Huset i en Nabohave, og hun fortalte mig snart, at hendes Skat boede dèr, men det maatte jeg ikke sige til hendes Moder. En Dag saae to Herrer ud ad Vinduet, »Skatten« og en Ven af ham, og jeg kunde neppe tro mine egne Øine, da Vennen nikkede til mig. Jeg fortalte det altsammen til min Moder, og det morede hende.
Dagens Ord
Andre Ser