United States or Cuba ? Vote for the TOP Country of the Week !
For at undgaa, at den skulde tiltrække sig Opmærksomhed, havde den opfindsomme Neger dækket Baaden med et Tag af langt Græs, baaret oppe af en Pagaj, der hvilede i to Gafler fra Kanoens Spids til dens Agterende. Dette Dække bragte Baaden til at se ud som en af de smaa flydende Øer, og afgav desuden et skærmende Ly imod Solens brændende Straaler.
Middagens hede Stille var dybt som Midnattens Forstenelse, thi Solens Tavshed rugede over alt, hvad der aandede. Der var en tvungen Stumhed under Himlens Lys, langt mere svanger med Trusel end Nattens Mørke. Oppe i den hvide Luft fløj Lykken; den faar ingen noget at vide om, før den er død, død. Naar Skumringen omsider faldt paa, blev der saa lydt over den vide Jord.
-Det er noget sent, De gaar hjemmefra, sagde Frøken Kaas, idet hun gik forbi. -Ja, sagde Ida og blev ved at gaa: jeg vil helst gaa i Solens Skin. -Men sikken dejlig Morgen, sagde hun; hun var allerede nogle Skridt fra dem. -Ja, det fryser otte Grader, halvraabte Kaas, der var i sorte Vanter. -Aa, Kulden varmer, raabte Ida tilbage.
De var alle forbi, og man horte kun den Krobledes skingrende Stemme og et Par pludselige Kanondron over Landet, der syntes at hilse Solens Nedgang. -Farvel, sagde Tine, der stod ved Doren; og hun gik hen over Markerne. Men pludselig, midt i den uforklarlige Angst, der havde grebet hende, sagde hun: -Hvor han har lidt!
Himlen sommerlig med sit uendelige Blaa, dyb og klar; og Havet samlende paa sine Bølgekamme Solens Straaler i en Glitter-Stribe, der bestandig steg og sank igen og brødes. Saa plantede de den store Lærredsparasol i Sandet og slog den op og satte sig under den i Skyggen; han mest ved hendes Fødder. Thi det var hans bedste Plads.
Ved den første Solstraale vaagner Familiernes ældste Medlemmer og opløfter et ynkeligt Bas-Hyl over at skulle staa op, senere stemmer de unge i med deres lysere Stemmer i Tenor, Alt og Baryton, og snart er Koret komplet. Men denne Morgen hilste end ikke en eneste Stemme Solens Komme. Aberne maatte have sovet over sig eller have tabt Stemmen, for Skoven var og blev tavs.
Og i alle Synagogerne lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespotteligt, og rasende end mere imod dem forfulgte jeg dem endog til de udenlandske Byer. Da jeg i dette Øjemed drog til Damaskus med Fuldmagt og Myndighed fra Ypperstepræsterne, så jeg undervejs midt på Dagen, o Konge! et Lys fra Himmelen, som overgik Solens Glans, omstråle mig og dem, som rejste med mig.
Og Solens rødlige Straaler belyse de hvide Marmorkors med et gyldent Skjær, og Nicolai bøier sig og bryder en Rose af hver af Gravene og siger: »Stakkels unge Roser, hvorfor visnede I saa tidlig, hvorfor «« Nu trak Corpus Juris sine Støvler paa i Værelset ved Siden af og rev mig ud af mine Phantasimalerier.
Der er ikke Tanker om, at Mennesker sviger; der er ikke Tanker om, at Mennesker, de blev forladt. Det er kun Elskovens Lys, der pludselig sluktes og det er Nat. Skønt er Solens Lys og Sol rinder alle Dage: alle kan Solen se. Men den , der aldrig saá Elskovens Lys tændes og slukkes brat, han kender ikke til Dag og han véd ikke af Nat. Sangen døde hen. -Hvor den Vise er køn, sagde Tine.
Saa rev hun Haanden til sig det var Tyras, der slikkede hendes Fingre og lagde sig ved hendes Fod. -Aa, er det Dig, sagde hun. Og midt i Solens Lys stod hun mellem de vilde Roser, med Børnene om sig og Tyras ved sin Fod. Pigerne kom, og Karlene, der havde Støvler paa. De ligesom luskede saa sært rundt om Dammen, i et langt Tog, dukkede baade i Nakker og Knæer de saa' ud som skulde de til Offers.
Dagens Ord