Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. juni 2025
Thjodolf saae sig omkring, men han kunde ikke kjende, hvad det var for et Land, thi der laa Sne overalt, og kun hist og her ragede nogle Pilebuske frem. Et Stykke borte saae han en Mand i en Faareskindspels, og til ham gik han hen for at spørge, hvad det var for et Land. »Landet hedder Danmark, og denne Ø hedder Samsø«, svarede Manden.
Hver Dag blev der festet saa smaat; snart hver Aften stod der en Dans i et eller andet formaaende Borgerhus. Axel satte en Stige til Sigrids Kammervindue en Nat men blev halet ned igen af hendes Brødre under megen Munterhed, hvorpaa han maatte give Vin paa Raadhuset, Bryllupet blev bestemt til kort før Jul. Ja, Stokholm festede under den skjulende Sne. Altid Gildefolk paa Gaderne!
Vel havde han lidt Nederlag paa Nederlag i sin Kamp for Idealet: det bøjede han sit Hoved og tilstod. Men forført af Digtere og Poeter, og hildet i en kortsynet Overleverings blomsterspækkede Fraser, havde han grebet Sagen fejlagtigt an, idet han udelukkende havde sat sin Lid og sit Haab til den uforsøgte Ungdoms højt priste og højt besungne sne- og liljefarvede Uskyld og Renhed!
Ved Midsommertid, naar Solen staar højest og alt er bagende stille, hænder det, at der slaar Lys ud af Sydhimlen, i Middagsstunden; ind i det hvide Dagslys farer Glimt, der er endnu hvidere. Just Halvaaret efter spøger den selvsamme Aand, naar Fjorden er tillagt og Landet begravet i Sne.
Risene hindrer ogsaa ofte den faldne Sne i straks at fyge bort. Planter, som ikke helt har afsluttet deres Vækst, maa ikke dækkes, navnlig ikke lige i Hjærtet, hvor Dækket i saa Tilfælde let vil foraarsage en Forraadnelse; det vil derfor være rigtigt at afvente en alvorlig Frost, før Dækningen foretages.
Han kryber paa sine Knæ ud paa Kirkens Gulv, hvor han synker sammen. Den lille Skæbne Det sneede. Stortorvet i Stokholm laa med et blødt, skinnende Tæppe, og Sneen blev ved at strømme jævnt fra oven. Mørket var ikke falden helt paa, men der var tændt Lys i Ruderne. Fra alle Gader, der mundede ud paa Torvet, kom festklædte Folk, de gik i den nysfaldne Sne, og alle søgte op ad Raadhusets Trappe.
Ingen af os kunde hente Linen, det vilde have været livsfarlig Gerning i de Søer selv for en rask og #vi# var allesammen segnefærdige. Nu #var# det vist, at Første Styrmand og en Matros sprang overbord, de var Svenskere begge to. De holdt sig fast ved noget Tømmer og drev af for en jagende Strøm. De var væk næsten med det samme ... Der trak en hæftig Byge op med baade Regn og Sne og Hagel.
"Hvis De ønsker en Forklaring," sagde han roligt, "saa undersøg vort Spisekammers Tilstand og betragt vor Stilling. Vi er paa Toppen af disse Bjerge, og den ene Vej ligner den anden. Hvor Klostret er, kan jeg ikke sige, og hertil kommer endnu, at vor Proviant er ved at slippe op. Æsler er jo ikke Vildt, men de er bedre end kold Sne; det var derfor, jeg skød dem."
Nu var det sidste slukket, og der var morkt, mens Faderen stille satte Herluf ned paa Gulvet Fru Berg tog Skovrideren under Armen og tause gik de alle ud af Stuen. De havde spist Syltetojet og Tvebakkerne ved Lampen og Tine skulde hjem. Fru Berg vilde gerne gaa et Trip i det dejlige Vejr, og de fulgtes ad, alle tre. Det var klar Frost med Sne over alle Veje.
Jeg tror, Kællingen er forrykt, buldrede Nils løs, da man var kommen ind paa Kontoret Vil hun jage Familien paa Porten! Saa, saa, Nils! manede Frantz lad nu være med at lave Frikadeller lige straks! Herredsfuldmægtigen var gaaet hen til Vinduet og saa ud over den øde, vinterlige Gaardsplads, der var hvid af nyfalden Sne ... Nu kommer hun ...! sagde Hofjægermesteren.
Dagens Ord
Andre Ser