Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. juni 2025
Nu Nina for Eksempel hvordan kunde hun sige det saa simpelt, som noget, der fulgte af sig selv, hvormeget det end kostede hende: "Men Du kan da ikke blive ved at hedde Høg?" Hvorfor sagde hun det? Hvordan kunde det gaa til? Hun elskede Navnet, det vidste han. Og hun elskede ham som den sidste af Slægten, den der skulde genføde Ætten og gøre den berømt over nye Tider.
"Det véd jeg nok," sagde hun; "men jeg kalder hele Slægten McTavish det ligner det noget, og det ærgrer Mary saadan, hun retter mig hver Gang. Har De nu ikke faaet Lyst til at blive gift og blive akkurat som Mary?" Der var et Glimt i hendes Øjne. Jeg sagde, at jeg endnu ikke havde været vild efter det. Jeg vilde først ud og se Livet. Men man kunde ikke se Livet, uden at man var gift, sagde hun.
Alt, hvad han havde taget op, sin Fremtid, Slægten, Arbejdet, alt ... Han havde stridt, mandet sine unge Aar op til at handle og ville Og nu, da det var forbi, da Slaget var faldet og havde ramt, nu blev denne Vilje til et Barns Klager. Grevinden lagde hans Hoved paa Puden og forsøgte at rejse sig. "Gaa ikke!" bad han. Grevinden drømte.
-De havde for hedt Blod, sagde Moderen: jeg tror og hun tav et Nu at der var Elskovssyge i Slægten. Undertiden kom der Breve fra dem, fra Byerne og Landene, hvor de sad som Baronesser og Grevinder, gifte med Landflygtige og Spillere. En af dem boede i Nord-Italien. Moderen græd altid, naar hun fik Brev fra hende. -Aa, hun blev gift, sagde hun, med den gamle knark.
"Det er Satans, saa Du træder fast i paa den sidste Tid," sagde Gerson, "Du ser ud, som om Du vil slaa os alle paa Snuden, om galt skulde være." William lo, men fast i traadte han. "Slægten" bekymrede ham ikke mere, hver havde sin Vej, og med Forfædrene skulde han gøre op, naar han havde naaet frem. Bedre var det da at blive noget end Slet ingenting.
Ellen var bleg og trist; sky for Mennesker blev hun ogsaa, og tilsidst lagde hun sig tilsengs: hun vilde ingen se. En Morgen fandt man hendes Lig i Graven. Disse to var de Maagers Slægtsagn. Men forfængelig og pragtsyg havde hele Slægten været og en egen Tørst havde den haft efter at naa det yderste i alt. Maade kendte de ikke i noget.
Han begyndte nu ogsaa, naar han saaledes sad alene, at tænke paa, hvad han vilde være, noget stort vilde han være maatte han, det var nødvendigt for Slægten. Alle hans Tanker kredsede om denne Storhed, der smuldrede i den gamle Klosterkirke. De læste om Kongemorderen i Danmarks Historie. En af de andre Drenge Kaldte ham uforbeholdent en Skurk.
Med noget Sort op ad Forbredden kan den blive rigtig pæn endnu.... -Farvel, Charlotte. -Farvel Emilie. Ja, vi ses paa Søndag. Jeg laaner jo Julius. Julius gik paa Omgang ved Middagene i Slægten. -Farvel. Generalinden var nede ad Trappen, og Fru von Eichbaum gik ind i Dagligstuen til sit Skrivebord, mens Budet ventede i Entréen.
Han havde elsket Ætten, den store Slægt, der havde bygget Tronen, tømret Kongesædet, udspændt Baldakinen over Drotten han havde haft det store Mod, den kriblende Lyst til al omstyrte, hvad de andre havde rejst. Lige mægtig skulde Slægten være baade til at skabe og til at omstyrte. Det bruste igennem ham, Tanker, vanvittig Stolthed, der selv tog Kongemorderens Vaaben i sin Haand.
Dagens Ord
Andre Ser