Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 10. juni 2025
Etatsraaden stak Lommetørklædet i Lommen, rømmede sig: "Nej," sagde han og saá atter lidt paa skraa over paa Høg, "det var ... var besynderligt." Højvelbaarenheden stoppede igen, men han blev ved at lede efter Ord. "Besynderligt," gentog han saa noget slæbende, tog pludselig i og sagde: "For noget var der bag ..."
Hun gik op ad Trappen: Hvor det bliver tidligt mørkt nu, sagde hun og gik ind. I Stuen var der Skumring og lunt, naar man kom udefra. Fru Bai satte sig ved Klaveret og spillede. Hun spillede aldrig uden i Mørkningen, altid de samme tre-fire Melodier, sentimentale Smaasange, som hun spillede slæbende og langsomt, ganske med samme Foredrag, saa de alle kom til at ligne hinanden.
Jeg hørte det samme igen, men denne Gang var det nærmere ved min Dør; der var imidlertid en tydelig Forskel, det lød ikke mere som Trin, saaledes som vi plejer at høre dem, men det var en underlig ensformig og tungt slæbende Lyd, der i Øjeblikket forvirrede mig. Men min Uvished varede neppe et Øjeblik.
Og saa var det tilmed saa mørkt her under Træerne, at man ikke kunde se en Haand for sig. Plads! Plads! Va'sko! lød det saa fra Folkene, der kom slæbende med Vandvognen og Sprøjten. Vi ka' ikke røre vos! peb en forklemt Fruentimmerstemme. Ja, hva' vil I her osse! Va'sko! Plads! Va'sko! Gaa hjem, Fruentimmer! I fylde bare op! raabte Forvalteren Eller gaa ned ad Skoven til, mens vi svinger ind!
Efter endnu at have ventet en god Stund, hørte jeg slæbende Skridt, og endelig aabnedes Døren af Fru Jagemann, hvis Ansigt havde et forskræmt Udtryk, som om jeg mindst havde været Rodemester, saa jeg var lige ved at spørge: »Herregud, hvad er der gaaet Dem imod?« da det faldt mig ind, at det rimeligvis var mig selv.
Nej, sagde han jeg er træt og gammel! Jeg skal sove! Og de lo haanligt op og forsvandt ... Men lidt efter saa han dem igen vrimle frem fra alle Rummets halvmørke Kroge. Og de kom denne Gang slæbende med store, tunge Bjælker, som de under Latter og Pludren lagde krydsvis hen over hans Seng.
Nu havde han vel naaet Bygden, nu passerede han det første Hus og smed det ind ad Døren hans gode Navn og Rygte. Han laa og fulgte Manden paa hans Vandring, saa det saa tydeligt for sine Øjne, hvorledes han gik frem midt igennem Bygden, slæbende hans gode Navn og Rygte efter sig i Støvet. Og Folkene kom ud af Husene og snakkede, mens Rygtet spredtes. I Dag vidste hele Bygden det.
Lidt efter gik Ida. Da hun løb op ad Stentrappen hjemme, smuttede Christian fra Møllen ind gennem Mellemdøren. Fru Brandt sad i Sofaen, ørkesløs og bred: -Det tog Tid, sagde hun: hvor var I? Ida nævnte, med lidt slæbende Stemme, Butikker og Boder, og Fru Brandt spurgte: -Fulgte Lund Dig? -Ja, Mo'r. -Hvem var det da, Du talte med her paa Fortovet? -Frøknerne Staal.
Dagens Ord
Andre Ser