Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. juni 2025
I Følge Nikolas Ordre skiftede vi atter Klæder, og da han igen var sig selv, gav jeg ham den Bissekræmmerdragt, som Nikola havde skaffet til Veje, og ligeledes den Belønning, som var blevet lovet ham. Saa sagde jeg Farvel til ham og befalede ham at komme ud af Klostret saa hurtigt som muligt. Det varede næsten en Time, før Nikola kom, og da han saa gjorde det, kunde han neppe skjule sin Triumf.
Og jeg veed ikke noget ubehageligere end at høre En begynde paa en Tale, og at han saa bliver stoppende i Midten og søger efter Ordene o man bliver saa flau, saa flau paa hans Vegne, saa man kunde gjerne krybe ned under sin Stol forat skjule sig.
Fru von Eichwald bøjede sig over Hendes Naade og bad om de maatte sammenligne Indfatningen. Hendes Naade havde grebet lidt nervøst op om Kejser Nikolajs Brosche, næsten som om hun vilde skjule den: -Den skal ingen Skade komme til, sagde Fru von Eichwald smilende og med den samme Stemme. -Naturligvis, sagde Hendes Naade og Fru von Eichwald tog Broschen af.
Jeg skulde til at udtale nogle deltagende Ord, da jeg ved Siden af Damen fik Øje paa en sort Rejsekappe, besat med Astrakan, som hendes Ledsager maatte have efterladt. Det var netop, hvad jeg behøvede for at skjule min Uniform. Ganske sandt, jeg følte mig omtrent som en Landevejsrøver, men hvad skulde jeg gøre? Nød bryder alle Love, og jeg var i Fjendens Land.
I Døren vendte han sig halvt og sagde barsk for at skjule sin Bevægelse: -Aa Drengen er forrykt, raabte han og gik. Professorinden blev siddende ved Boghylden. Taarerne var begyndt at løbe hende ned ad Kinderne, og hun standsede dem ikke. Hun græd stille, uden at tænke paa, at Berg var en fremmed, der saa hendes Graad.
Jeg vil ikke skjule for Jer, at jeg blev lykkelig over at skulle gense min Moder og en og anden lille Kæreste, men der var andre i Hæren, der havde flere Berøringspunkter hjemme. Jeg vilde gerne have byttet med enhver, der havde Kone og Børn, og som dog maatte blive, hvor de var.
Moderen stod lænet til Vindueskarmen, hvor hun saá ud som en Vandrer, der paa en endeløs Vej et Minut har lænet sig til et Træ, og sagde: -Jeg har tænkt saa meget igennem i de sidste to Timer. Fru Harriette stod et Øjeblik, før hun sagde: -Men undertiden taler man for at skjule, at man tænker. Og idet hun vendte sig, sagde hun og pegede let over mod den unge Hr.
Jeg kunde ikke skjule min Forbauselse, men udbrød: »Er det Alt?« »Er De ikke fornøiet dermed? Læs De først de Bøger grundigt igjennem, saa troer jeg nok, De kan hjælpe Dem for det Første.« »Men men Kirkeretten « stammede jeg. »Kirkeretten? den staaer her: »Provst Møllers Haandbog for Præster« mere Kirkeret behøver jeg ikke.«
Dog højest en halv Times Tid, saa holdt han brat op, teede sig som kom han i Tanker om andre Ting og gik ind i Stuen. Der sad han saa og snappede efter Vejret og søgte at skjule sin forræderske Aandenød. Her skal du se, hvad jeg har, udbrød den gamle en Dag og rodede ivrigt op i en lille Træbudike mellem gamle Knapskaller og Metalstumper hvor er den nu henne?
Hvis man skulde skjule Faderens Sygdom, maatte det ske ved at holde sig borte fra alle. Hvem vidste vel, naar Sygdommen kunde bryde løs? William betoges at den samme angstfulde Skyhed som Søsteren, men den virkede hos Drengen paa anden Vis.
Dagens Ord
Andre Ser