Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 17. juni 2025
Mændene var optagne af deres Jagter, Kvinderne flækkede Kød til Tørring og beredte Skind. Alle sled sig trætte, sov tungt og havde kun Lyst til at være gode mod hinanden. Men om Vinteren derimod, naar mange Mennesker samledes, og Forraadskamrene stod fulde, og alles Ønsker kun gik ud paa at korte de lange, daadløse Vinternætter, da kunde Menneskene blive helt anderledes.
Men da, et frygteligt Syn mit skræmte Øje saa': Ørkensens Rovdyr kom i et endeløst Tog. Forrest Løverne gik med hvide Tænder; Tigre og Pantre der kom med de plettede Skind. Men bagest Hyænerne skred, hvis syge Attraa er Aadsler. Menneskets Drifter det var, der afsøgte Ørkenen. Men Drømmen skifted. Og ene jeg stod paa en mægtig Mark. Men denne Mark var Jorden.
Sarah Bernhardt er ikke blot fransk i Skind og Ben, hun er den mest inkarnerede Pariserinde i hele Paris, og det er et stort Spørgsmaal, om hun i Længden vilde kunne trives paa sit Herresæde, selv om det var nok saa tusind-og-en-Natagtigt. Allerede nu har hun en lille Villa i Saint-Adrosse ved Normandiets Kyst, hvor hun ligger paa Landet om Sommeren. Men hver anden Dag er hun i Paris.
»Uh nej, lad dog være!« gyste Tante. »At Du i det Hele kan finde paa den Slags Ting, det er jo omtrent, som havde man et Lig i Huset!« Men Onkel smilede: »Kære, vær nu lidt fornuftig! Manden, der foreviser Mumien, skulde rejse i Julen; det Skind, han vidste ikke, hvor han skulde anbringe sin Mumie imens.
Pludselig mærker han noget som et Vindpust til venstre for sig alt Djævelpak kommer altid fra venstre og han vender sig om og ser en Skikkelse skyde frem foran Opstanderen hen mod Hundene. Det var umuligt at blive klog paa Ansigtet; højre Arm var løftet op derfor, og Hovedet var bøjet ned mod Brystet .... Han var klædt i Skind, der ikke var syede, men sammensnørede.
Dens Skind var guldbrunt med mørkere Pletter. Den dukkede øjeblikkelig under, fulgt af sin Unge og skød i rasende Fart ned imod Havbunden. Det gjaldt nu først og fremmest om at følge Dyret, og Matroserne drev med hastige Tag Baaden afsted som en Pil over Havfladen. Men hurtigt som Baaden skød afsted kunde den dog ikke følge med Hvalen, der syntes ikke at ville standse eller sagtne sin Fart.
„Spis ikke for meget, for saa vil I faa Mavepine,“ sagde Kvinden. Da de havde spist, sagde hun videre. „Jeres Slægt vil snart begræde jer! Skynd jer nu hjem; hvis vore Mænd træffer jer her, vil de vist ikke lade jer leve.“ Saa gik de ud og løb videre. Det var Ryper i Menneskeskikkelse, de havde været hos. De antog nu, at det, de havde set tildækket med Skind paa Briksen, maatte være Menneskelig.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det." "De skulde luge det bort." "Jamen Gud det kan man da ikke selv gøre. Min Mand er i Byen hele Dagen, det Skind. Og Fiskerne er saa tvære. Der gaar En her med en stor Lap paa bagpaa. Han har ikke andet end at passe en Gris. Ham har jeg budt en Krone for det; men tror De, han svarede? Han gryntede bare ligesom Grisen.
Da Frøken Jensen havde set, at de alle var gaaet ind, bøjede hun sig ned og tog Bel-ami op under Armen. Frøken Jensen var bundet til som en Eskimokone, mens hun gik hjem i Julenatten. Katinka slog Vinduerne op i Dagligstuen, saa den skærende Luft kom ind. -Hm, den lille Krukke, sagde Bai. Han var ganske menneskekærlig glad ved at have haft Lille-Jensen i Aften. -Det Skind, sagde Katinka.
Udenfor stod der en Kvinde, og hun bad dem gaa ind. Inde i Huset var der lutter Kvinder; paa Briksen laa der noget, man havde dækket med Skind, men de kunde ikke blive kloge paa, hvad det var. Husets Beboere var meget alvorlige. Den Kvinde, som havde bedt dem om at komme ind, satte nu et lille Fad for dem og bad dem om at spise; det mindede om Indholdet af en Rypekro.
Dagens Ord
Andre Ser