Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 9. juni 2025
Født med Kaféen og absolut uadskillelig fra den er dens Stumme. De mener som saa, at intet Menneske gjør Ret i at ødsle sin Tid bort, selv ikke, naar han sidder paa et Fortoug, og de foreslaar derfor Gjæsterne paa Trottoirestolene Studiet af deres Tegnsprog som en smuk, belærende Underholdning i den ledige Time.
Saa sagde Moderen, som saá hun paa noget, der var uendelig langt borte: -Det var lige før mit Bryllup, Du rejste. Marschalinden havde foldet Hænderne over sit Knæ. Ja, sagde hun: det var lige før dit Bryllup. Og efter et Øjebliks Tavshed lagde hun til: -Alle kan vi jo ikke blive i Landet. Faderen traadte hen til dem: -Hvad sidder I to og taler om?
Han skulde hellere ha' fejet for sin egen Dør, mens Tid var! Fru Line tav og vendte sig igen om efter Pigebørnene. Jamen vi sidder her dog, Ingwersen ... forsøgte hun. Ja e ... saalænge det varer ! nikkede den Gamle Men jeg la'r mig ikke sætte ud her fra ligesom fra Egesborg ...! Ikke før de bær mig med Benene foran!
Saa skal du ogsaa ha'en, sagde Thøger yderst tilfreds med Sønnens Kunnen. Den er af godt Sølv. Tak. Mikkel tog Mønten og gemte den, han skilte sig ikke siden ved den. Thøger omfattede sin Søn med mangt et tankefuldt Blik de første Dage efter hans Hjemkomst. Underligt kan det gaa, sagde han, ingen ved, hvor Evnerne sidder gemt. Se til Skomagerens Søn i Brøndum! Hvor langt er han?
Montgomerie kan aabne, og han venter, til alle sidder ved Morgenteen, med at tage Nøglen frem og dele dem ud.
Saa snart der kommer Nogen til os, saa sidder Mo'er og taler med dem, som om jeg ikke var til Stede. Men mest er det Onkel Kihler. Saadan han ser paa mig jeg kan blive helt syg af det." "Har De har De talt med Hr. Bøg om dette?" Der kom syntes han et hurtigt Blink af Mistænksomhed i hendes Øjne. "Hvorfor spørger De mig om det?" "Det faldt mig ind. Han er jo Deres Barndomsven."
Malcolm sad til sidst ganske tæt ved mig og vilde hjælpe mig med Esserne men jeg kan ikke udholde, at nogen sidder saa nær ved mig; saa jeg væltede Bordet, og han maatte pille alle Kortene op fra Gulvet.
I det Samme hørte jeg Fodtrin udenfor, og Corpus Juris traadte ilfærdig ind. »Nei det gaaer paa ingen Maade an«, sagde han, »Christopher sidder hele Tiden og læser, og nu er De og Nicolai løbet her ud; hvad maa Kjeldborgs dog tænke derom? De maa virkelig strax komme tilbage med mig.«
»Men De har rigtignok Ret«, tilføiede Andrea Margrethe med et Suk, det er græsseligt at tænke sig, at vi skal kjøre ind i Roskilde i en saadan Dragkiste: alle Folk vil da vende sig om og see efter os.« »Hvem tror De vil see paa Slæden, naar De sidder i den?« spurgte Corpus Juris.
Ovre paa Kanten sidder han stadig og venter taalmodigt paa, at Solen skal tørre hans eneste Skjorte. Saa elendig ser han ud. Bare en sammensunken Skikkelse midt i Solskinnet. Han taler højt med sig selv. Enkelte Ord naar helt hen til os.
Dagens Ord
Andre Ser