Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 2. oktober 2025


Naar Erhards Venner var der, ledte Professorinden altid gerne Samtalen hen paa nye Bøger og nye Forfattere, og hun sad smilende og hørte paa alle de gudforgaaende og radikale Ting, mens hun selv skød sine behageligt liberale Anskuelser ind i smaa rolige, halvt satiriske Sætninger.

-Grandpapa, sagde hun og fandt ikke flere Ord, mens hun stirrede ind i hans Ansigt: det var, som saá hun tusind Ting oplyste af et eneste Lyn. Hendes Hænder faldt ned mod Bordet. Men Hans Excellence havde vendt sit Ansigt bort. Langs Bordet lo og snakkede de, mens Marschalinden, der gik tilbage i Samtalen, sagde til Faderen: -Jeg har for Resten været i Haremet.

Da vi lagde til skraas over for Blasewitz, gik de Nyankomne strax ned i Kahytten, og Damerne forsvandt fra det vaade Dæk. Snart fortrak ogsaa Herrerne, en efter en. Den sørgelige Sandhed lod sig ikke længer skjule: det øsede ned. Jeg tændte en Cigar og gik ned i Røgkahytten. Den var fuld baade af Mennesker og af Røg. Overalt dreiede Samtalen sig om Veiret.

Men saa undertiden kunde Larmen og Samtalen forstumme, og gennem den stille Nat hørte man kun Baalets Knitren fra Gaarden. Ellen reiste sig og nærmede sig Vinduet. Soldaterne hvilede om Ilden. De støttede, strakte paa Jorden, Hovedet i deres Hænder og stirrede ind. Baalets Skær farvede deres Ansigter.

Jeg taug og trøstede mig med den gode Bevidsthed, at jeg havde gjort, hvad jeg kunde. Samtalen mellem Hr. Hans og Corpus Juris var endnu paa samme Standpunkt.

Hvad tygger I Drøv paa? -Paa din Fremtidsberømmelse, sagde Gerster og tog Plads igen. -Tak det maa smage af mere, sagde Lange. Samtalen slæbte sig mat afsted. Inde i Spisestuen blev der slaaet med en Dør, saa Døren ind til Erhard sprang op. Det var Professoren, som kom hjem fra Kliniken og vilde have »frisk Luft i Stuerne«.

Naar han indskjød en Bemærkning eller et Spørgsmaal om Kunstforhold i London eller Sligt saae Minna paa ham med hint forundrede og haarde Blik: saaledes ser man paa et Barn, der har været uartigt, og uden at have bedt om Forladelse troer at kunne lade, som om der Intet var i Veien, og blande sig i Samtalen.

Nu har en af vore Mæcener været ukritisk nok til at gaa hen og forelske sig i det. De taler lidt for beskedent om Deres Kunst, til at man ret kan fæste Lid til Deres Beskedenhed, især da der vel ingen Grund er til den. Det sidste tilføiede jeg, fordi Minna sendte mig et bebreidende Blik, som om hun frygtede for, at Samtalen skulde antage en spydig og personlig Charakter.

Man har sat Dineren tidlig og sørget for, at den kan være endt saa betids, at han kan komme paa Theatret uden Forsinkelse. Men det er ham selv, der trækker den ud. Hele Selskabet bliver ved ængsteligt at se paa Klokken undtagen netop han. Endelig minder man ham. "Tout a l'heure," . svarer han og bliver ved at fortsætte Samtalen.

Men nu huggede Madam Henriksen ind: Hvorfor sendte De saa Deres Datter derover? spurgte hun hvast De vidste jo det altsammen i Forvejen! Fru Thorsen brød hastig af, Samtalen tog en anden Vending. Lidt efter tog man Afsked, og Pompadour steg til Vogns ...

Dagens Ord

lutret

Andre Ser