United States or Denmark ? Vote for the TOP Country of the Week !


Mit Liv var Dyrets ... Paa den yderste Dag skal det komme og opsluge Jordens Slægter ... Og jeg har levet ene og se, jeg pintes svarligen ... Men Herre dine Ord er mit Liv: Forsage alle Djævelens onde Gerninger ... Vi ser alle paa ham. Søren er holdt op med at ryge. Hans Ansigt blusser, og hans Øjne flyder ud i eet med Kinderne. Forsage ... forsage ... Han raaber, saa de skurrer.

Pludselig trumfede han i Bordet og sagde, at var hun bange for at ligge ene, kunde hun jo lægge sig ind paa Fattiggaarden, der var Selskab! Stasia slog en høj Latter op, da Søren nævnede Ordet: Fattiggaarden; og hun puffede hemmeligt Moderen i Siden for at hidse hende. Det var hende ligefrem en Sjælesvir at se de to andres dirrende Ansigter og hadefulde Øjne. Hun havde jo sit paa det tørre.

Nu var det Moderens Tur at le, saa hun var ved at gaa til af Hoste bagefter. Da Anfaldet var ovre, sagde Søren: Sorte Jakob har faaet 30 Dages Vand og Brød. Har han? spurgte Maren tilfreds. Saa faar da Konen Fred saa længe. Jeg vilde gerne have set ham stikke Hans Peter ude paa Dyrskuet! skrev Stasia. Jeg saa det. Var det fælt? Naa, ma' ku' ikke se Blodet.

Og da Nils Uldahl endogsaa senere paa Dagen gik hen og hilste paa sin Arvefjende gamle Søren Jensen, »Studeprangeren«, der havde købt hans Fædrenegaard Egesborg, indsaa Bønderne, at Godsejeren havde taget Skade paa sin Forstand og opgav ham ...

Nu kom imidlertid ikke alene Niels, men Hans og Peer og Søren, og Karen og Maren og Stine, og Præstekonen og Emmy og Gamle; kort hele Befolkningen var kommen paa Benene ved at see den tomme Slæde og ilede nu ud og slog Kreds om os: mit Uheld kunde da ikke længere blive skjult.

Rødspætterne af brugelig Størrelse kastes i Dammen, bare tre-fire Snese var der, men al den mindre Fisk og alle Issinger og Rødtunger samler Søren i Spand til hurtig Slagtning og Rensning. Senere faar de Salt og vindtørres. Men de mange, fantastisk formede, hornede og piggede Dybvandsfisk som Rokker, Skader og Havkatte og dertil Fladfisken af rent Undermaal smides fraborde.

Hvad Fanden skulde det være for Mening? Undskyld, at jeg bander, Eders Naade! Karlen var drukken, det var det Hele. Geheimeraadinden . Men drukken Mund taler af Hjertens Grund. Baronen . Kan være. Saa maa det see forbandet broget ud i hans Hjerte. Men lad nu den Fugl flyve, nu har vi Andet at tænke paa. I er vel færdig med at memorere Talen, Magister Søren? For ret nu skal Comedien gaae an.

Som sagt, vi løbe 10, og han er i et saa straalende Humeur, at han maa meddele sig lidt til Roergængeren, hvis Navn ligesaa godt kan være Søren som noget andet.

En Karl gik frem. -Goddag, Mari, sagde han. Og Mari rakte ham Spidsen af Fingrene: Goddag, Søren, sagde hun. Og hele Pigerækken standsede og ventede. Søren stod lidt foran Mari og saa' først paa sin Pibe og saa paa sine Støvler: Farvel, Mari, sagde han. -Farvel, Søren. Og Søren gik tilbage til sin Kreds, og Pigeraden lukkede sig igen, og de gik videre med indsnærpede Munde.