Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 9. juli 2025
En Gang imellem kun sagde de en Sætning spurgte og svarede, altid om ham. Den sidste Aften spaserede Otto Heinrich ene med sin Moder i Lindegangen. Han gik tavs. Priorinden syntes, han var saa bleg i Halvmørket. Da de vendte sig for at gaa bort fra Alleen, hvor der var ganske mørkt, bøjede Otto Heinrich sig hastig ned og kyssede sin Moders Haand: -Tilgiv mig, Mor, sagde han, og Tak for alt.
Theodor Franz rejste sig. -Publikum er træt af det exotiske, min Herre Publikum tror ikke paa Adel paa Tribunerne, min Herre Publikum er træt af Humbug. Publikum vil det reelle Publikum vil ikke føres bag Lyset. Hr. Theodor Franz raabte hver Sætning som en Dagsbefaling. Publikum kom som et Trompetstød. -Publikum er træt. Publikum vil Værdighed. Publikum bør tages med Ro, min Herre. Hr.
Fru Adolf sad kun med rystende Hoved og gentog hvert femte Minut den samme, stadig den samme Sætning: -At han sidder dér og fryser, sagde hun med en underlig snøvlende Stemme. At han sidder dér og fryser. Pludselig saa' hun hen paa Berg og Spurgte som hun havde spurgt enhver : Tror De, jeg maa sende Klæder der op, sagde hun. -Aa, ja, sagde Berg. -Tror De? gentog hun.
Vi forfulgte Sagen til sidste Instans; og nu gik vi til Judithe, Jordemoderen, som skulde afgøre vor Aftens Skæbne. Ogsaa hun var blandt de dansende. „Vi skulde spørge dig fra Malakias, om “ „Naa, er det nu endelig galt fat der! Det skal da ogsaa altid “ Hendes sidste Sætning kvaltes i de unge Pigers Latter. „Nej, nej, vi skulde bare spørge, om det gik an at danse derhenne i Aften?“
Moderen og Herluf sad endnu med Tine paa Bænken, skønt det længst var blevet mørkt. En Gang imellem hvidskede de en Sætning med de Stemmer, hvormed i de Dage alle talte, som om de havde en Kulde i sig om det eneste, man talte og tænkte: om den syge paa Glücksborg. Man sagde, det var igaar blevet værre med Kongen. Vejen laa stille og øde. Kun Pilene paa Genbohegnet svajede i Mørket.
"Men Du kan da ikke blive ved at hedde Høg." Først slog han sig med Magt til Taals med den gamle Sætning, han den Gang havde modtaget, at hver maatte gaa sine egne Veje, søge sit Maal, og Storheden var én, Berømmelsen én, kun Vejene var det, som var forskellige. Men han kunde ikke blive staaende ved det iaften.
Men et større Prosastykke blev liggende saa længe, at jeg halvt imod min Villie opfangede en Sætning, der altfor meget pirrede min Nysgjerrighed.
Paa sin venstre Seinebred fører han med sin Hustru og sine Børn en stille, borgerlig, arbejdsom, fredsommelig Existens. Tidlig om Morgenen gaar han til sin Skrivepult, regelmæssigt, næsten paa Klokkeslet, som Kontoristen gaar paa sit Kontor. Han skriver sit bestemte Antal Timer, langsomt, formende, filende, glattende paa hver Sætning, til den er netop, som han vil have den.
Naar Proprietær Mortensen tømte Glas var han religiøs ... I den femte Sætning talte han ufravigeligt om "dem, der var gaaet forud" og som saa' ned fra deres Himmel.... Der var altid noget, der saa' ned paa Proprietær Mortensen fra sin Himmel. De Ligesindede sad med hængende Næb og saa' ned i deres Tallerkener. Katinka hørte knap. Hun holdt sig med Hænderne fast ved Stolesædet og blev bleg og rød.
Dagens Ord
Andre Ser