United States or Paraguay ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nu skal vi ha' Sekstur! raabte den glædestraalende Karen, der hoppede forbi Moderen ved en ældre Husmands Arm. Parrene stillede sig op; og Musikken stemte Instrumenterne. Baronen førte Skovfogedens Kone, som var baade rød og bleg af undselig Stolthed. Forkarlen gjorde Skrabud for Hendes Naade. Tak, Per, nikkede hun venligt men jeg kender ikke den Dans. Og Per luskede slukøret bort.
En Kirkegangskone kom op gennem Laagen, og Kordrengene foer ud af Vaabenhuset, hujende ned gennem Buxbomhaekkene: -Skal I forstyrre Pastoren, raabte Tine ud. Og, lidt mere lavmaelte, begyndte Drengene at spille Klink op ad Kirkemuren. Selv satte Tine sig det hvide Bord var faerdigt paa Forhojningen saa andaegtig, som kunde hun hore Kapellanen praeke helt herind.
-Ja, Mo'er, ja, sagde Tine blot, saa haardt hun tog i med Dorkarmene naar der blev en Pause i Moderens rigelige Snakken. Ovre i Krodoren var Tinka kommen frem mellem Sojlerne: -De ta'er nok det vaerste, raabte hun over Pladsen.
To Staldkarle, bevæbnede med Høtyve, stod paa hver Side af ham, medens hans Kone stod bag ved hele Selskabet med en stor Lygte. "Rid Deres Vej, min Herre, rid Deres Vej!" raabte han med skælvende Stemme. "Deres Hest holder for Døren, og ingen vil gøre Dem nogen Fortræd, dersom De rider bort. Men dersom De angriber os, vil De staa alene overfor tre tapre Mænd."
-Nej ifjor var det knap man fik Nodderne bjerget. -Men i 59 havde vi Skovtur i Oktober, sagde Fru Berg. Herluf raabte, lidt derfra, mellem Traeerne: Tine skulde komme, Tine maatte komme derhen. Det var en svaer og bojet Gren, der hang som en Gynge, taet ved Jorden. Herluf vilde op, og Tine gyngede, saa han graed og lo. Saa skulde hun selv op. Fru Berg vilde gynge hende: -Op Tine op.
Fald nu ikke ned paa den anden Side! raabte Kongen med et ængsteligt Grin. Nej, Mikkel landede lykkeligt i Saddelen. Og da han sad der, skubbede han Hatten tilrette og vendte med fornærmet Honnør sit hvidskæggede Ansigt op mod Kongen. Saa Farvel, Mikkel, sagde Kongen lidt rørt. Lad os nu se, du kommer godt hjem igen. Jo, Deres Majestæt, svarede Mikkel.
Havde Vorherre taget ham til sig? Holst raabte af alle Stemmemidler et »Hov!« der næsten ikke var til at høre, det gav ikke Klang af nogenting. Fiskeren havde dog hørt det, ogsaa han var drattet ned men ikke saa langt som Holst og kom nu krybende efter Lyden paa alle fire og med lukkede Øjne mod det piskende Sand. Holst havde mistet sin Stok.
Og nu laa han i Sengen med vaade Klude om Benene og klynkede og jamrede og græd og raabte engang imellem, at han var slaaet ihjel. Karen havde været nede at se til ham og trøstet ham. Og hendes smaa Hænder knyttede sig i Vrede, hver Gang hun saa hen paa sin Stiffader. Men sige noget turde hun ikke. Og sige noget turde ej heller Baronessen trods sin ranke Ryg og sit rolige Ansigt.
Niels behøvede kun at kaste et Blik paa Folkene i Baaden for at se, at de vidste alt. "Kom nu," raabte den rødhaarede. Han stod dernede i Baaden og strakte Hænderne op mod Niels. "Kom nu, for Fanden."
Saa drejede hun igen Castor og Pollux ned ad Lindealléen: Farvel, Farvel! raabte hun og svingede med Pisken og forsvandt. Hundene væltede efter hende ... Hansine Havekone kom hen og nejede for Fru Line. Hendes gamle Ansigt lyste af alle Rynker: Nej, saa priser jeg dog vores egen Frue! sagde hun hende, den anden, er da et sært Vildskud!
Dagens Ord