Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. juni 2025
Og saa havde hun Herrenstyrtemig hugget elleve-tolv Pund, et Par Hundrede Kroner i danske Penge altsaa, fra Kaptajnen a'. Det var en pæn lille Tjans for en Toldbodtøs ... Naa, vi lod hende rende med dem, følgeligvis. Men Kaptajnen? spørger De ... Aa, Gud endda, hvor han var flad og elendig af Undseelse. Den Galej skal han nok vogte sig for en anden Gang og komme paa.
Men Josef fra Arimathæa, som var en Jesu Discipel, dog lønligt, af Frygt for Jøderne, bad derefter Pilatus om, at han måtte tage Jesu Legeme, og Pilatus tillod det. Da kom han og tog Jesu Legeme. Men også Nikodemus, som første Gang var kommen til Jesus om Natten, kom og bragte en Blanding af Myrra og Aloe, omtrent hundrede Pund.
Jeg rejser min Vej og bliver sikkert et halvt Aar, muligvis et helt Aar borte, og naar jeg kommer tilbage til Shanghai, skal jeg komme til Dem og forlange den, det vil sige hvis jeg kommer tilbage." "Og hvis De nu ikke gør det?" "I saa Fald efterlader jeg det hele til Dem. Vil De i Mellemtiden være saa venlig at give mig et Forskud paa tyve Pund? Har De noget imod det?"
I er jo vant til Afveksling ... Ja, ja, Sofie, tag saa et Stykke Bryst et halvt Pund mere, véd du.... -Men, Herre Gud, sagde Fru Berg fra den anden Side Lampen ... det behøves jo ikke, Minna.... -Et Barn har dog Appetit, sagde Tanten gudhengivent. Sofie gik; Frøken Berg var altid saa anstrængt af Tavlen.
Og idet Thomas bøjede sig frem og tog fat i den ene Snøre, der var spændt som en Streng, halede han en Torsk paa henved en halv Snes Pund ind i Baaden. "Det var sku da alligevel en pæn Fisk," bemærkede Elias forsonende. Det var jo, naar alt kom til alt, ham, der havde faaet det sidste Ord i Striden.
"Hvis det altsammen laa lige ud ad Landevejen, og der ingen Fare var at udsætte sig for, saa tvivler jeg meget om, at jeg vilde betale Dem 10,000 Pund for den Fornøjelse at have Deres Selskab," svarede han. "Det er, fordi der er stor Fare, og fordi jeg maa have lidt Hjælp skønt jeg tvivler i høj Grad om, at vi nogensinde slipper levende fra det at jeg tager Dem med mig.
"Sig mig hans Navn, og jeg skal se, hvad jeg kan gøre," svarede Købmanden ikke uden Stolthed. "Jeg tror nok, at jeg kender ni Mennesker af ti her i Østen, det vil sige, af Folk, der har nogen Betydning." "Hans Navn er Nikola," sagde jeg. "Nikola!" udbrød han ganske forbavset. "Hvad er det for en Forretning, De kan have med Nikola, som skal indbringe Dem 10,000 Pund?"
"Naa ja," svarede jeg; "først fordrer jeg, at De indbetaler en Sum af 5000 Pund i en Bank her. Hvis De vil gøre det og give mig en Anvisning, saa kan jeg hæve Resten af Pengene om et Aar, saa er jeg Deres Mand, og De kan gøre Regning paa, at jeg skal gøre, hvad der staar i min Magt, for at tjene Dem." "Er det det hele, kære Ven?" sagde Nikola rask.
Ventesalen begyndte at fyldes, mens Kate skrællede sig en Appelsin og Generalinden og Fru Schleppegrell talte om Genève-Chocolade. Ja, Emilie, sagde Admiralinden: naar det blot ikke var formegen Ulejlighed, at Du bestilte mig tyve Pund direkte. Genève-Chocolade er jo den bedste for Fanny. Karl dukkede frem mellem de Rejsende, med Stokken under Armen og hængende Skuldre.
-Skaal, lille Fru Katinka, ska' vi drikke, vi gamle, siger Pastoren. Katinka fór sammen: Tak.... Der blev talt om et ungt Par, det sidste fra Kærlighedsbænken. De havde allerede faaet en Dreng. -Var det en Dreng, de havde faaet? -Ja, en dejlig Dreng. -Han vejede otte Pund, sagde Fru Linde. -Og et Hjem har de. -Som det var #blæst#.... -Og en Kurren det var saamæn Hvedebrødsdagene endnu.
Dagens Ord
Andre Ser