Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. juni 2025
"Det er Benwell fra Y-Chang, og hvis jeg ikke tager fejl, husker Benwell fra Y-Chang ogsaa mig." "Det lader til, han kender Dem," sagde jeg leende. "Ja," vedblev Nikola efter en Pavse. "Jeg har haft den Fornøjelse at træffe Hr. Benwell en Gang før. Det var i Haiphong."
Hvis Tanken havde været #mulig,# vilde hun have sagt, Frøken von Salzen svedte. -Mennesker som jeg, der sidder hen ... unyttige og maatte være glade til, om de kunde faa Lov.... Frøken von Salzen tav stakaandet, og der blev en Pavse. Priorinden forstod ingen Ting og vidste ikke, hvad hun skulde sige. Men pludselig greb Frøken von Salzen begge hendes Hænder. Men nu kunde de jo blive til Nytte.
Det er svært at faa begyndt, naar man er forelsket, og det var, som om der laa noget alvorligt i Luften i Aften. Det var Sanne, der maatte begynde. "I blev længe ude i Aften." "Var du bange?" spurgte Johannes kejtet. "Nej, ikke just det." Sanne smaalo. "Hvorfor skulde jeg være det!" Saa kom der en Pavse, og atter var det Sanne, der maatte begynde.
Først da han var kommen velbeholden i Land med sin dyre Last, Klokken var bleven tre den Gang, mærkede han ret, at det smærtede ham i Siden, og at det Slag, Rorpinden gav ham i Brændingen, havde beskadiget et af hans Ribben det var brækket ... Naa, ja-ja, han #havde# jo gjort sin Pligt og en god Dags Gerning, nu maatte de andre om Resten ... Der blev ligesom en Pavse i Land.
"Jeg er her, for at jeg kan udføre de levendes og dødes Befaling." "Det er godt," svarede den anden og satte sig ned igen. I fem Minutter eller saa var der en ny Pavse, under hvilken ingen talte, og ingen bevægede sig. Jeg stod ved den ene Side af Døren, og den Mand, der havde ført os ind, ved den anden.
"Velkommen," sagde den samme lidenskabsløse Røst. Saa tilføjede den efter en Pavse: "Gaa fremad til det aabne Sted derhenne og vent." I al den Tid, da Stemmen talte, havde jeg lyttet omhyggeligt i Haab om at opdage, hvorfra den kom, men min Anstrengelse var unyttig. I det ene Øjeblik syntes den at komme fra højre, i det næste Øjeblik fra venstre Side.
Ørnulf havde løftet Øjnene op mod Loftet og rav; og Konferentsraaden lod Skuespillerens Ord dø hen i en ganske lille næsten umærkelig Pavse, før han sagde, med Ansigtet med mod sine Papirer: -Ja jeg kan jo meget godt forstaa og ... dele disse mere almindelige og humane Synspunkter.
Men Mlle Leterrier havde Aandsnærværelse: Hertuginden var af Huset Østrig: Med en Vending gik hun over til Schönbrunn og sluttede med Maria Theresia. Naar Mlle Leterrier var naaet til Maria Theresia, gjorde hun en Pavse. Tavse gik Guvernante og Elev ved Siden af hinanden. Det højeste var, at en ensom Glose oplivede Stilheden. Maria Carolina gentog Glosen med sin trættede Stemme.
Baaden fik flere Gange nogle frygtelige Styrtesøer over sig, saa den kun med Nød og næppe holdt sig oven Vande; den var menneskefyldt til sidste Plads og ofte synkefærdig, men det var til Gengæld dens store Vægt, der gjorde det vanskeligt for Søerne at vippe den over Ende; det gjaldt da væsenligst om at holde Baaden fri for Vand, stadig øse den, ingen Pavse, ikke et eneste Øjeblik, saa den lænset kunde tage mod nogle Tons Vand uden at gaa til Bunds.
Den fremmede Durchlauchtighed snoede sit Overskæg og betragtede sine Støvler. -Som jeg siger, kære Eksellence.... Den kære Eksellence stod som paa Gløder: Han var den sidste. Eksellencen von Kurth var sluppet bort i en Pavse med tre Reverentser. Eksellencen von Quaade tog en Beslutning: han brød af midt i en Sætning og gik baglænds. Ja, ganske vist, sagde han, Deres Højhed, ganske vist.
Dagens Ord
Andre Ser