Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 7. juni 2025
Flyge fik pludselig Interesse for noget, han havde for ude i Haven. Men Indbydelsen var altsaa modtagen. Udenfor Sportspladsen, hvor Atletkampen skulde foregaa, var der den næste Dag et Mylder af Mennesker. Der kom rullende Vogn paa Vogn, prunkende Landauere, slanke Sulkyer, tungt raslende Charabancer, Drosker, der luntede frem som en jævn Passiar.
De gunstige Omgivelser, Ensomheden ere komne til og saa det tvivler jeg aldeles ikke om mange fortræffelige og elskværdige Egenskaber hos Dem selv Kunde vi ikke lade det være nok med den Passiar, udbrød jeg og reiste mig pludselig. Jeg forstaar jo meget godt Deres Mening, men hvad Fanden skal jeg med den? Jeg anerkjender ikke, at De har nogen Ret til at optræde som Minnas Formynder.
"Jeg er fuldtud tilfreds, Sire, selv om det maatte behage Dem ikke at fortælle mig noget som helst!" svarede jeg. "Passiar!" sagde han utaalmodig. "Det, De der siger, er ikke andet end Ord. I samme Øjeblik, De er paa den anden Side af Døren, vil De begynde at anstille Efterforskninger.
Men Uheldet var sket, og Dick maatte for Fremtiden nøjes med det store, faste Kompas, der stod foran Rorgængeren, det vil sige ham selv. Thi han maatte være baade Kaptajn og Styrmand i en Person, kun i de fem, seks Timer om Dagen, hvor han tog sig sin højst fornødne Søvn, maatte han lade gamle Tom og Bat afløse sig ved Roret. Fru Weldon fik mangen en fortrolig Passiar med den unge Kaptajn.
-Ja, sagde Sundt. Jeg tænkte, De havde vel idag ikke noget videre at forsømme ved en lille Passiar. -Aa, nej det ikke, sagde Berg trist.
Medens jeg laa paa Knæ foran en stor Trækasse og prøvede paa at pakke nogle Bøger ned i den, blev der banket paa Døren, og uden videre kom min Vært ja, for det er han nu ind i Stuen. "Du gode Gud! Hvad er det? Hvad bestiller De?" "Pakker ind," svarede jeg og rejste mig. Han gjorde en utaalmodig Bevægelse. "Passiar!" sagde han. "Det er ikke nødvendigt at pakke ind.
Vi har tidt staaet i Køkkenet og faaet os en Passiar. Kaffe har kunnet være Kaffe saa længe; men i Dag: Din Kaffe blir kold. Et Øjeblik efter sidder vi overfor hinanden ved Bordet. Hun skænker i min Kop og sætter Knors haardt ned paa Gulvet. Væsgoe. Jeg ser paa hende. Hun møder ikke mit Blik, ranker Ryggen og klemmer sig fast i Stolesædet. Mange Tanker gaar gennem hendes Hoved.
Men derfor er jeg heller slet ikke misundelig paa de Rige, men jeg glæder mig tvertimod over, at Andre, hvem det passer for, kan have det saa smukt, og naar jeg er egoistisk, saa forestiller jeg mig, at det egentlig altsammen er til for min Skyld, for at jeg kan have saa meget kjønt at se paa, naar jeg spadserer med min Skat, og det kan give os Stof til saadan taabelig Passiar som denne.
De trængte sig ikke frem med dum, utidig Passiar og kaglende Vigtighed, med ørkesløs Udkrammen af ligegyldige og forvrøvlede Meninger. De ytrede sig, naar man spurgte dem, og blev de ikke spurgt, saa tav de. Han havde efterhaanden udviklet sin Smag for Læsning til det bizarre. Han læste ikke mere for det Livs Skyld, der rummedes i Bøgerne.
Dagens Ord
Andre Ser