United States or Iraq ? Vote for the TOP Country of the Week !
Karen og Præstefrøkenen var Kavalerer, og de svingede Proprietærdøtrene, saa de svimlede ved det. Saa standsede Karen med eet op og klappede i Hænderne: Hurra, der er Mama og Onkel Alex! Og Greven valsede frem over Salens gyngende Bræder med sin Kusine. Hun syntes først at gøre Modstand og saa sig ængstelig omkring. Men han slog sin mandige Arm fastere om hende og drog hende med sig.
Solen var alt kommen et Stykke op paa Himlen og ligesom badede den vinterfrosne Jord i sit Flammehav. »Luk nu Øinene op og see Dem rigtig omkring«, sagde Præsten til mig, »og tak Vorherre, der har givet Dem Øine til at see paa al den Herlighed, og tak mig, der fik Dem til at lukke Øinene op.
Men saa gav han sig til at gaa frem og tilbage paa Scenen, gik ud og ind ad Dørene, betragtede Kulisserne, stillede sig op og bukkede, maalte Scenen og talte Skridtene, kom ind for at bukke, gik ud maalte den Verden, han tog i Besiddelse. William læste meget, og helst læste han Aladdin. Det var næsten et Tilfælde, at den var falden ham i Haanden.
Lidt til Side for den leirede vi os i Skyggen af saadan et Klippebarn, medens Smaapigerne kravlede om imellem Buskene. Minna tog sin Hat af, lagde sig helt tilbage og saae op i den dybe Himmel. Pludselig brast hun i en kort Latter. Hvad er der? Hun reiste sig halvt op, støttende sig paa den ene Arm.
Frantz og Palle mente det samme: Hvad skulde de blive her længere for; der var jo intet at gøre. Men nu kom Husmoderen op i Pompadour: Vil I ikke ha' en Bid Brød og en Dram, forinden I rejser? spurgte hun Det er dog en lang Vej ... Og Hestene har da ogsaa godt af at puste lidt. Nils svarede ikke. Hans Øjne var begyndt at løbe ransagende rundt i Kontorets Kroge.
Og det ikke paa den Viis, som for Exempel vore gamle nordiske Skjalde og vore moderne Digtere ville vide, at hun ogsaa undertiden skal kunne gjøre det hos os: som et Slags beaandende Muse, en Fylgje, der vækker og flammer op til Handling. Franskmændene er et mindre poetisk, mere logisk Folkefærd, der ikke forstaar sig synderligt paa en saadan Metafysik.
„Du har Ret,“ siger David med et Smil; „men om du havde set ham i Braadsø i Følge med mig og faaet et Begreb om hans Kæmpekræfter, saa vilde du forstaa, at jeg hellere vil tale om ham end om mig selv. Aa, jeg husker, at det engang blæste op, medens vi var langt til Søs. En rigtig bidende Sydveststorm! Søerne rejste sig som Fjælde om os. Hver af os havde en Hvalros paa Slæb.
Saa begyndte Niels at sagtne Farten. "Det er skrækkeligt for Far," sagde han pludselig og standsede. Graaden pressede ham op i Halsen, og han begyndte at græde med pludselige snappende Hulk som et Barn. "Saa, saa," sagde Vennen, halvt raadvild, halvt overlegen, "tag dig nu sammen, du maa se at komme over det." "Ja du, du kan sagt..." hulkede Niels, "men jeg.
Naa, op komme vi, og der er Manden: "Velkommen, Velkommen." Vi stige ud, stige af, træde ind og befinde os snart i en Gyngestol i den svale Stue, med en brændende Cigar, efter at have nydt den staaende Forfriskning, Cognac og Vand, der strax er os tilbudt.
Hans Hjærne var atter klar som før, og hans Energi vaagen. Han rev Kniven ud af Saaret og tørrede den omhyggeligt af i Ulden paa Faarets Hals. Saa stak han den i Skeden med et Smæld, fik Faaret paa Nakken og begyndte Opstigningen. Det var livsfarligt at stige op ad den stejle Fjældvæg med Faaret; men han kantede sig frem ad Omveje.
Dagens Ord