United States or El Salvador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tilsidst formørkedes han og kunde dog ikke bekvemme sig til Mørkets Gerning. Indtil det Øjeblik kom, da det var som om et andet Væsen end han selv handlede. Det gik saaledes til, at Mikkel pludselig ravede og stod stille, han stirrede paa Axel. Axel holdt op at fortælle.
Hun lagde Brudesløret og et ægte Sjal over paa Huus' Arm: Dér er den, sagde hun. Viften laa paa Skuffebunden. -Og Deres Tørklæde, sagde hun. Det laa til en Side, pakket i Silkepapir. Hun tog det op. Huus havde krammet det gullige Brudeslør, saa der var Mærker af det i Bobinettet. Aftentoget kom, og de gik ud paa Perronen.
Han vilde se dem, han vilde derhen. Men atter flakkede han rundt han var paa Paradisvejen, i Gyden, til han tilsidst slog Folge og gik med Laegen op ad Trappen. Tine horte ham forst, men hun rejste sig ikke. -Tine, Tine, raabte Madam Bolling, og hendes Stemme blev helt hoj og lys af Glaeden, det er Skovrideren det er Skovrideren. -Nej at vi ser Dem igen, nej, at vi ser Dem, blev hun ved.
Da han kom ud paa Gangen for at gaa, lukkede Professoren sin Dør op, og talte nogle Øjeblikke med ham som sædvanlig, mens han aabnede Entrédøren. Og da Berg allerede var kommen ud paa Trappen, sagde han pludselig: -Han kan jo faa det ganske som han vil her hos os. Om De vil sige ham det.
Samtidig med Molières Træ springer hele Paris ud i et Nu. Under Boulevardkaféernes Solsejl mylrer det med glade Mennesker, der sidder paa Trottoiret og leer op til det piplende Grønne og til det endeløse Tog derude paa Gaden, hvor under blaa Himmel og Sol og brogede Parasoller Vogn efter Vogn farer afsted.
Men i næste Sekund rejste hun sig og rystede Krøllerne, medens Blodet steg hende til Hovedet, og hun uvilkaarlig knyttede sine Hænder: Svinepels! Og hurtig skyndte hun sig op paa Helmuths Værelse, hvor han endnu laa og sov Rusen ud. Hun greb ham i Skuldrene og rystede ham vaagen. Og i haarde og buldrende Ord læste hun ham Teksten, saa at det klang gennem Slottet.
I den broget-forvirrede Samtale, som hun styrede med et Ord, ledede med et Smil, vekslede det med Udbrud, Afbrydelser og lange Taler, Ungdommens vidtsvævende Deklamationer, hvori der skylles op tusinde besynderlige Brudstykker af ufødte Længsler, Drømme, Attraa, tidlig Trælhed, hele det taagede Kaos af Tanker og Fornemmelser, Begæringer og Anelser, der i den første Ungdom fylder vort Hjerte og vor Hjerne med deres Taager.
Han gjorde sin Stemme dyb og mørk: Ja, jeg burde ogsaa meget hellere altid tegne Lig! Hun lo: Ja, det skulde Du virkelig gøre! Jeg har prøvet det, nikkede han men de bliver ogsaa »morsomme«! han rejste sig op paa Albuen Se, nu for Eksempel det Billede, jeg tegnede af Jer, da Du havde fortalt mig om din Fars og Jomfru Helmers Køretur forleden.
"Aa, der er Frederik." Grevinde Hatzfeldt løftede sit Slæb op paa Armen og lod ham lægge det sorte Pelsværk om sig, rakte saa Høg Haanden. "Tro mig jeg er Deres Veninde!" sagde hun. William blev besynderlig forvirret ved det Haandtryk. Han bukkede.
Dagens Ord