Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. juni 2025
Han kunde ikke længere holde det ud, han syntes, Faderen var kælen som en kurrende Due, og han var opbragt paa Grevinden, der modtog alt med den samme fuldkomne Ro, det samme uforstyrrelige Smil. Han vilde ikke se paa dem, og dog kunde han ikke lade være, hans Følelse saaredes, og hans Nysgerrighed drev ham til at se. Saa tænkte han. Han vilde sige hende alt.
Men det maa, sagde hun. Hun hørte Urnes Trin vendte sig og modtog ham med et Smil: -God Aften, min Ven. -God Aften er I allerede hjemme fra Cirkus? -Ja vi tog hjem jeg var ikke vel. -Igen ikke vel? Det er virkelig ængsteligt, Ellen ... -Aa, min Ven det er kun Træthed hun rakte ham Theen jeg kan ikke mer beherske mig. Jeg er altfor nervøs ...
Luften var saa blød der i Præstegaarden med sin Have, der stødte op Kirkegaarden, og de lave Stuer, hvor gamle Fru Holm altid modtog hende med et glad Smil. Den unge Præst spillede Violin.
Dorsk var han altid og halv søvnig: han havde en egen Lyst til at flyde henad Bænken. Han havde ingen Venner. Opdragelse fik han ikke noget af. Der kunde komme ind i hans Liv lige alt, hvad Tid og Lejlighed bragte. Men hvad han egentlig modtog af Livet, var vanskeligt at sige, thi han lignede nærmest saadan en stor Hund, der ligger doven og bare ser ligeglad paa det hele.
Hvor mine Følelser var forskellige fra i Aftes. De pompøse Tjenere modtog os højtideligt, og vi gik alle tre ind i Hertugens Værelse. Dèr sad han, endnu sammensunket i sin Stol, men han rejste sig han er bedre i Dag. Lady Merrenden gik hen og kyssede ham. "Kære Torquilstone," sagde hun. "Godmorgen, Robert," mumlede han, da han havde hilst paa sin Tante. "Forestil mig for din fiancée ."
En fire fem Stykker af disse maatte hjælpe ham ud af Befordringen, da denne var naaet midt ud paa Torvet. Her modtog han naadigst Alvez og de andre større Slave-Grossister, der viste ham den mest overdrevne Ærbødighed, en Følelse, som de var saare langt fra at nære. Majestæten var en Mand paa halvtreds, men saa ud som han var firs.
Da vi om Eftermiddagen sadde samlede i Dagligstuen: Præstekonen, Emmy og Andrea Margrethe hver sysselsat med et Haandarbejde, og Gamle, Corpus Juris og jeg sad og saae derpaa, traadte Præsten ind og indbød mig til et Parti Schach. Jeg modtog Tilbudet, men i mit stille Sind opkastede jeg det Spørgsmaal, hvorfor Præsten ikke ligesaa gjerne kunde have indbudt Corpus Juris til at spille Schach.
Det maa have været en hel Time senere, at Nikola kom ind til mig. Den Munk, der havde ført os ind i Hallen, ledsagede ham og førte os hen imod Tunnelen. Dèr modtog Dværgen os og førte os tilbage til vore Værelser. Da vi var der, trak Nikola sig tilbage til det inderste Værelse uden at værdige mig et Ord.
Paa Væggen over Dobbeltsengen hænger der et Hædersdiplom fra den hollandske Regering med Tak for hans menneskekærlige Daad. I Æsken paa Kakkelovnshylden ligger den engelske Guldmedalje, som Niels Jensenius modtog efter »Mispah«s Stranding.
Efterat den danske Regjering paa denne Maade fyldestgjørende var tilfredsstillet, aflagde Generalen med Stab et Besøg ombord i Korvetten og modtog den Salut, der efter hans Rang tilkom ham. Disse Forhandlinger vare alt tilendebragte den 5te, og vi vare glade ved at slippe bort fra dette hede og ikke meget interessante Opholdssted. I St. Martas Havn ligger man ligesom i en Gryde.
Dagens Ord
Andre Ser