Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juni 2025
Derpaa, blandt andet, kender man den duelige Fisker paa Skagen, at han véd, hvor Hætterne ligger og forstaar at undgaa dem. Thi kommer Vaaddet i Hætterne, voldes der Spild af Tid, Fangsten gaar forloren og mangen Gang bliver Redskabet spoleret.
Den gyldne Viin mig kvæger Og gjør mig glad og fri; Men har jeg tømt mit Bæger, Saa er den Fryd forbi. Musik og lystig Sang Fornøier mangen Gang, Men Glæden svinder hastig alt med den sidste Klang. Nei, meer end lifligst Drue Og deiligste Musik, Jeg priser Elskovs Lue, Som til mit Hjerte gik. Den af et Ord blev fød Og flammed op til Glød, Men slukkes kan den aldrig, den brænder til min Død!
Og mangen en Gang, naar det var mørkest omkring mig, har jeg pludselig havt en Fornemmelse, som der trak en Sky fra Solen, og saa har den livsalige Verden ligget foran mig som et Syn og kastet sin straalende Glands heelt ind i mit fattige Kammer. Men altid var jeg alene, naar jeg saae den, og Ingen forstod mig, naar jeg talte derom.
Det var i Aarhundredets Begyndelse, da vi laa i Krig med Engelskmændene og Frygten for de armerede Orlogsskibe jog mangen et vellastet Fartøj ind paa Kysten ved Skagen. Det var Strandinger, der smed noget af sig til baade Øvrighed og Fiskere. #Kancelliraaden# var Byfoged paa Skagen den Gang, og han forstod sit Kram.
De staae saa vindt og skjævt ved Siden af hinanden var det nu ikke langt bedre at hugge dem om og plante en smuk lille Lindealle istedenfor?« De gamle Piletræer fandt en varm Forsvarer i Emmy. »Mellem disse gamle Piletræer har Bedstefader vandret mangen Aftenstund«, sagde hun, »og seet Solen glide ned over Fjordens Banker hist i Vester og nu vil Du hugge dem om?«
Tænker han virkelig endnu paa mig paa "Sanglærken", som han kaldte mig for min Røsts Skyld? Herregud! Han, som kunde være saa vranten og iilsindet mod mangen Anden mig har han aldrig sagt et vredt Ord.
I de lange Vinteraftener, naar Fader mangen Gang har travlt og ikke har Tid at læse høit for os, saa sidder Mo'er og Emmy og jeg ganske alene herovre, og saa fortæller Emmy Historier for at more os.« »Er det morsomme Historier?« spurgte jeg. »De er just ikke til at lee af«, svarede Andrea Margrethe, »men man kan altid lære Noget deraf, og det er da i hvert Fald bedre end at gaae og kjede sig.
Og mangen en Melodi lever nu sikkert dernede i de lokale Harmonikaer som en „Gave“ fra Ekspeditionen. Thi hver den, som giver en ny og hidtil ukendt Melodi fra sig, betragtes som Giver heroppe. Melodier saavelsom Sagn forøvrigt har deres Herrer og Ejermænd heroppe. En Grønlænder fortalte mig saaledes en Dag med stor Selvfølelse, at han ved en Barnedaab havde mødt op med en Melodi som Faddergave.
Han har været et pænt kønt Menneske imod mig og alle Folk her i Skagen, har han, han skal ogsaa pænt i Jorden ... Dér henne vester i min Have staar saadan nogen dejlige Træer, der altid har mindet Jan om hans Fødeland, lad ham blive begravet under dem.« Og saadan skete det ... Men nu i Tiden er hans Grav ikke til at finde mér. Kancelliraaden levede selv mangen god Dag efter Jans Død.
Dagens Ord
Andre Ser