United States or Finland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvorfor skal jeg ligge her og tæres hen og raadne, naar det andet spirer og vokser! Fru Line vilde tale. Men han lod hende ikke komme til Orde. Han løftede sine magre knoglede Hænder frem som til Besværgelse: Hvad har jeg dog gjort, at jeg skal være hjemfalden til dette? vedblev han paa sit kunstlede Bogsprog Hvad har jeg forbrudt? Hvad er min Synd?
Han syntes hende et lumsk og urent Dyr, og hun flyede gysende hans Nærhed. En Dag, da hun og Nils tilfældigvis mødtes i Entréen, og han frygtsomt og bønfaldende havde lagt sin Haand paa hendes Skulder, flygtede hun ud i Gaarden og kastede op af Væmmelse ved hans Berøring. Fru Line havde atter og atter tryglet og bedt hende om at beherske sig.
"Den maa dog vel en Gang komme op for at trække Vejret; det er jo ingen Fisk, og den maa have Luft ligesom alle vi andre," ræsonnerede Kaptajnen. Den fjerde Line maatte sættes til, og endelig ogsaa den femte og sidste; og den var allerede halvt rullet op, da det saa ud til at den slappedes. "Naa Gudskelov," udbrød Kaptajnen lettet, "nu er Bæstet dog endelig blevet træt."
Men nu har Gud jo vendt det til det gode, smilede han glad og vi kan begynde at bygge op igen, Du, Børnene og jeg ... For ikke sandt, Line, I vil tilgive mig ... I svigter mig ikke, vel? Nej ... stammede hun forvirret. Aa, hent dem! Hent Børnene! vedblev han ligesom henrevet af det ny, der gærede i ham Hent Børnene, kære Hustru, at vi kan glæde os sammen over det, der er sket ... alle!
Men saa indtraf Brudet med Fru Line og Nils's paafølgende »Martyrium« i Taarnet ... Han indfandt sig nu pludselig ikke mere ved Sogneraadsmøderne. Raadets Breve og Forespørgsler lod han ubesvarede.
Far ! ... Du maa ikke! ... Hvor kan Du dog! ... Du maa ikke! Frøken Sofie var sprunget op fra sin Plads og stod ligbleg med skinnende, taarefyldte Øjne og fægtede ganske ude af sig selv med Armene strakt frem imod Faderen: Du maa ikke ...! Jeg vil ikke ha' det ...! Du maa ikke! gentog hun. Fru Line skyndte sig hen til hende: Men Sofie ... lille Sofie ...
I Gu' fri og frels, lille Sofie! sagde Ingwersen saa blev der nok ingenting igen af vos! Rottbøl sad stille lyksalig med »Nikoline« paa Skødet. Solen varmede den Gamles Ansigt og Hænder; og Dukken, der laa halvt ned, vendte velbehageligt det hvide ud af Øjnene. Vil I ikke smage vores Kaffe? spurgte Fru Line og vinkede af Hvedebrødskonerne, at de skulde komme.
Jamen Tante, fortsatte Herredsfuldmægtigen indtrængende om Du nu ogsaa selv er saa stærk, at Du vil kunde bære, hvad der end sker, saa bør Du dog tænke paa, hvilken Sorg det vilde være for dine Børn at skulle forlade Stedet her, som de elsker saa højt. Deres Fader maatte forlade Egesborg før dem! sagde Fru Line Og der er jo ikke Tale om, har Du selv sagt, at vi behøver at tage bort fra Havslunde.
Og dertil kom end yderligere, at næppe var Fru Line bleven præsenteret for Svigerforældrene, før hun ganske vandt dem for sig og fortrængte den anden fra den Plads, hun hidtil ubestridt havde indtaget som fortrolig Raadgiver og Formidler de to Gamle imellem.
Jeg vil forsøge paa at blive det ... smilede han sørgmodigt tilbage Men Du svarede mig ikke paa mit Spørgsmaal ... Jo, skyndte hun sig Sofie er naturligvis meget nedslaaet; hun mener jo ikke, at hun kan leve noget andet Sted end her ... Men de andre tager det roligt. Og Du selv, Line?
Dagens Ord