Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 29. november 2025
Men de kom endrægtigt til ham og fik Blastus, Kongens Kammerherre, på deres Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Næringsmidler tilførte fra Kongens Land. Men på en fastsat Dag iførte Herodes sig en Kongedragt og satte sig på Tronen og holdt en Tale til dem, Og Folket råbte til ham: "DeterGudsRøstog ikke et Menneskes."
Men saa morede vi os i Stedet med at lade Braadsøerne under Land tumle med vore Kajaker. Dengang forstod ingen af os sig paa, hvad der var farligt. Vi stak Aarerne ind i Kajakremmene, foldede Armene over Brystet og lod os begrave af Søerne. De gamle holdt os aldrig tilbage. Ingen ængstede sig for os. „For vi to var nu eengang bestemte til at leve,“ mente man, og ganske rigtigt.
Det havde tidligere undret mig, naar jeg hørte Grækerne tale om Europa som en Modsætning til deres eget Land; nu fandt jeg det ganske rimeligt; jeg syntes, jeg var i Orienten.
Og heller int var der megen Lyst til at ro til Daphne i vore egne Joller, de er lige smaa nok i saadan Hvirvelsø ... Ved Aftenstider gik vi alligevel ud, da alting var klaret i Land, Lars Kruse og mig og Ole Svendsen og nogle Stykker til, det var int til at faa Fred, naar man vidste Skibsfolkene var paa Vraget endnu i Livsfare.
Her skal Fiskeriet gaa for sig, visse Mærker i Land er Kending for, at her er Bunden ikke skrabet forrige Gang, Kutteren laa herude. Inden der tages fat, skal der »skaffes«. Saa sidder vi da i Kahytten, otte Mennesker om det lille Bord og paa Bænkene under Køjerne. Der er Vip i Skuden, endda Vejret er godt, vi duver for brede Dønninger, der kommer derude fra og har Bud om ventende Storm.
Havet laa som en mørk Flade afgrænset af sorte Fjældsider, og Taagen klumpede sig sammen og rullede op ad Fjældene som tykke, graa Skyer. Baad efter Baad stødte fra Land paa begge Sider af Fjorden og sluttede sig til Baadeflokken, der langsomt drev af Sted op gennem Fjorden med Hvalerne. Og Hvalerne lod sig drive som en Flok Faar. Den gamle Hval var stadig forrest, men den førte ikke længer an.
Sverigs vide Land sank fra ham som Is og sukkende Sø, Sten Stures Kongeomsorg og hans Sygdom og hans Smærte fik Ende i den snævre Slæde som en Barnegraad, der tier, som en Vugge, der staar stille. Da de saa til Sten Sture, var han død. Sneen smeltede ikke længere paa hans Ansigt.
Da flygtede Moses for denne Tales Skyld og boede som fremmed i Midians Land, hvor han avlede to Sønner. Og efter fyrretyve Års Forløb viste en Engel sig for ham i Sinai Bjergs Ørken i en Tornebusk, der stod i lys Lue. Men da Moses så det, undrede han sig over Synet, og da han gik hen for at betragte det, lød Herrens Røst til ham: "Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud."
"Men, Gud være lovet," tilføjede han medens et Smil pludselig opklarede hans alvorlige unge Ansigt, "nu ved vi da i al Fald en Gang sikkert, hvor vi er, og hvad Kurs vi skal holde, for at naa hjem. Naar denne Orkan blot vil stille af, saa skal vi nok, trods al Modgang, naa i Havn. Vi maa blot holde ud lidt endnu." Land! Land!
Karen besvarede Raabet og strakte Armene vinkende i Vejret. Nej, lad være! sagde Clara og greb hende om Haandledene Sæt, de svømmede herover! Ja, hvad gjorde saa det! Nu skal I komme i Land! raabte Kaninen Klokken er mange! Ja, nu kommer vi! lød det tilbage. Og Ordene klang klart og distinkt hen over Vandet, som taltes der i en stor, tom Sal.
Dagens Ord
Andre Ser