United States or Brazil ? Vote for the TOP Country of the Week !


Saa gav Hoff og Bloch sig til at tale om "La curée". Bloch fandt s'gu "der var brillante Ting i, men ogsaa meget Sprøjt." De talte om Naturalismen. William sagde: "Hvad vilde De helst debutere i?" "Aa i ... nej, det véd jeg saamæn ikke ..." "Men De har dog tænkt Dem ... noget. Det har man altid ..." "Jo tænkt mig nok ... men det er altfor meget..." "Det er vel ikke som Hamlet." William lo.

Saa naaede han paa sin Vej til Alfred de Musset, og den facile Adjunkt udlaante med et Smil: "la confession d'un enfant du siècle" til den femtenaars Dreng. Og det vilde ogsaa have været for silde at holde igen. William forstod alt, vidste alt.

Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt Jorden til at forlade Synder," sagde han til den værkbrudne: "Jeg siger dig, stå op, og tag din Seng, og til dit Hus!" Og han stod straks op for deres Øjne og tog det, som han , og gik hen til sit Hus og priste Gud. Og Forfærdelse betog alle, og de priste Gud; og de bleve fulde af Frygt og sagde: "Vi have i Dag set utrolige Ting."

Forcez donc votre jeu; vous avez de la chance, vous; vous sauterez la banque , sagde Andalusierinden med de sorte Diamantøjne, som man sad ved Siden af ved Rouletten. Sprænge Banken! Man leer af det først, men man diskuterer det siden.

Blusefaar Blusefaar hva' ska' Du ha'e Blusefaar Blusefaar ska' ha' Dada. Stemte de i, i Kor. -La' ham faa Ble. -Har han en Sutte? -Gi'e ham tørt paa. Charlot tog en Sten og kastede efter dem. Han var ikke mere til at drive ned paa Gaden. Hr. Theodor Franz maatte an med sin Myndighed. -Jeg gaar ikke. Charlot trykkede sig op til væggen, som om han troede, de vilde slæbe ham ud. -Jeg gør'et ikke ...

Du kan vove paa at forelske dig i ham! sagde hun truende. Og Frøkenen lo af hende og sagde, at hun skulde nok la' være. Men hun rødmede dog og maatte uvilkaarlig presse sine Hænder haardt ind mod sit lille, letbevægelige Kaninhjerte.

Tilsidst havnede den i et nyoprettet legitimistisk Blad, La Providence, hvor den kun fik en lille Læsekreds. Med mine archæologiske og kunsthistoriske Studier gik det ikke stort bedre. Af Museet i Louvre fik jeg saa godt som Intet set.

To Maaneder efter, en Aften hjemme i Helsingborg, netop som Styrmanden skulde ud med et nyt Skib saa sprang han overbord i Havnen og druknede ... Og Kaptajnen! Han fik hurtig andet Skib at føre, og hans første Rejse gjaldt Amerika, dèr forliste han Skibet i la Plata Floden. Alle Mand blev reddede undtagen Kaptajnen. Han #vilde# nok ikke, hed det sig, og gik til Bunds med Skuden ...

Men hans Udseende var ligesom et Lyn og hans Klædebon hvidt som Sne. Men de, som holdt Vagt, skælvede af Frygt for ham og bleve som døde. Men Engelen tog til Orde og sagde til Kvinderne: "I skulle ikke frygte! thi jeg ved, at I lede efter Jesus den korsfæstede. Han er ikke her; thi han er opstanden, som han har sagt. Kommer hid, ser Stedet, hvor Herren !

-Lægen i Genéve har Ret, sagde Tante Bothilde, man skal det ikke. Man skal gaa og la' sine Nerver ha'e Ro. Ved hveranden Omdrejning nød de en lille Chokoladekage. -Der er det ved den Schweizer-Chokolade, sagde de, at den styrker uden at berøve En Appetitten. Den hjemlige Chokolade, kære, det er jo, som at faa Klumper i sin Mund.