Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 8. juni 2025
Denne vilde ikke sige sig at være besat, ej heller klagede over nogen, men sagde, at Gud havde paalagt hende hendes Svaghed; hun gjorde ingen Ophævelser for Kommissarierne, ej heller kjendtes paa hende nogen Svagheds Tegn, men hun havde en frisk og sund Farve.
Stønnen og Jamren blev tydeligere end nogensinde. »Kom saa med Lyset!« Han greb det hastigt. En Skikkelse stod midt i Værelset, svajende frem og tilbage med forfærdelig Stønnen. Den var indsvøbt i gult Stof fra Hoved til Fod. Detektiven gik hen imod den. »Hvad skal det betyde. Er De rigtig klog?« »Aa Tak, Tak, det var godt, De kom, Herre!« klagede Skikkelsen. »Ja vel!
Og Moblerne havde faaet Skub og Vaeggene Stod og ingenting saa stod det, hvor det skulde: -Aa Herregud aa Herregud klagede Madam Bolling ved al den Odelaeggelse. Hun talte om "det dejlige Hus", hvordan det for havde vaeret: Og se nu, og se nu! Madam Bolling stansede og begyndte at graede. Der stod hendes Sybord, sagde hun og gik igen.
Hendes Liv var kun et Haab: at han vilde kende hende igen. Men den Doende slog blot Ojnene op og saa paa hende som paa den tomme Vaeg. -Marie, Marie, kaldte han svagt, Marie, tag Herluf ved Haanden han graeder han graeder ... Han blev ved at hviske. Hundene rejste sig ved Lyden af hans Stemme og klagede sagte. -Se de Umaelende, se de Umaelende, graed Gaardkonen.
Men undertiden drog Minderne om hende frem i hans Tanke, og de bragte i deres Følge som en vemodig Melodi, der klagede mildt ... Naar han havde sejret, vilde han have bragt hende sin Sejr, hende sit Liv Men nu stod hun ude i et fjernt Lys, langt borte, og han turde ikke se mod det skinnende Billede Nu, da det var brustet og forbi Forbi.
»Nicolai klagede over Dem og sagde, at De var saa drillesyg.« »Saa?« sagde Corpus Juris, idet han rolig blev siddende paa Bordet og ikke syntes at ville forhaste sig. »Har jeg været saa slem til at drille Dig i Dag, Nicolai?« »Det synes jeg ikke, Du behøver at spørge om jeg har jo ikke kunnet gaae et Øjeblik i Fred for Dig.« »Nu, nu, jeg meente det ikke saa ilde.«
Se imorgen skal Peter Olsen jo for nioghalvfjersindstyvende Gang see Nytaarssolen rinde op, det er mere end Nogen af os Andre har seet.« »Ak ja, ak ja«, sukkede Peer Olsen, »gid Vorherre snart vilde løse op for mig!« »Det maa Peer Olsen ikke sige«, irettesatte Emmy ham. »Saadant et gammelt Skrumpelskud som jeg, hvad Nytte er jeg til?« klagede den Gamle.
Han tegnede bestandig, og hans Skitsebog fyldtes med Billeder af Dyrelivet og Menneskelivet, det ene skjønnere end det andet, og dog klagede han over Italien; han kunde ikke bruge det; det tiltalte ham ikke; det var ikke hans Fædreland.
Med dette Vidnesbyrd rejste Mag. Oluf derpaa til København, klagede sig, hvorledes han uskyldig var angiven, gik der omkring til en og anden fornemme Folk og foregav, hvorledes der var udi Thisted fjorten Mennesker af Djævelen legemlig besatte, og at han havde set hos dennem alle de Tegn, hvoraf de Gejstlige slutter, at man skal kende Djævelens legemlig Nærværelse undtagen det eneste, at de ikke kunde tale andre Sprog end deres Moders Maal.
Da Første Styrmanden fra »Erato« kom til Sans og Samling, det var oppe hos gode Folk i Gammel Skagen, og rigtig forstod, at Livet var hans Lod igen, klagede han og sagde til Fiskerne, der stod om ham: »Hvorfor lod I mig ikke blive derude og dø, jeg var dog saa dejlig nær derved, jeg havde gjort alting op, jeg følte det hele blive saa velsignet stille i mig og syntes jeg gled bort og slettedes ud.«
Dagens Ord
Andre Ser