Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. juni 2025
Giger og Fløjter rørtes, og muntre Fødder strøg hen over Riddersalens knagende Gulv! Baronesse Juliane var regerende Dronning. Og hendes aldrende Hannibal solgte gladeligen Egetømmeret i sine Loer og Lader for at klæde hende op i Zobel og Maar! Og Tider kom, og Tider gik. Men Baronesse Juliane forblev lige smuk og lige levelysten.
Selv Fru Carruthers sagde, at jeg havde den smukkeste Fod, hun nogensinde havde set. Jeg bliver ganske nervøs. Jeg vil ringe paa Véronique og begynde at klæde mig paa! ... jeg skriver snart mere. Torsdag Aften. Det er Aften, og Ilden brænder klart i min Dagligstue, hvor jeg sidder og skriver. Min Dagligstue! Sagde jeg det? Hr.
Ansigtet var roligt, men om Munden dvælede en tavs Smerte, som om den Døende var gaaet bort med et undertrykt Suk. Nina holdt Lampen op og lagde et klart Klæde over den Dødes Ansigt. Ude i Spisestuen stod de optrukne, halvt fulde Champagneflasker i en lang Række. Høg kom hjem, rød i Hovedet, Aarerne i hans Pande svulmede.
-Højheden har Indfald, sagde Komtesse von Hartenstein min Go'e, uberegnelige.... Komtesse von Hartenstein tilbragte sine fleste Eftermiddage hos Mademoiselle Leterrier. Hendes Højhed trak sig i den sidste Tid ofte tilbage om Eftermiddagen. Hun vilde hvile sig. Hendes Højhed havde lukket Døren af, saa Kammerjomfruen maatte banke paa, naar hun skulde klæde Højheden paa til Taflet.
Pludselig foer det igjennem mig: hvis hun selv opsøgte mig! Det var utroligt, men i saadanne Tilfælde maa man netop være forberedt paa det Utrolige. Jeg var allerede i Færd med at klæde mig paa, og gjorde det med megen Omhu. Ja, jeg vilde endog have barberet mig, hvis ikke Solen havde staaet saa blændende paa.
Han stod paa Trappen, og hvis han havde været en af Staldkarlene, vilde han have kløet sig i Hovedet. Nu maa jeg standse og klæde mig paa. Jeg vil tage en sort Eftermiddagskjole paa, som jeg har. Hr. Carruthers skal se, at de ikke har lært mig at være gammeldags. Aften. Jeg synes, at Mænd er de rædsomste Skabninger; man kan ikke tro, hvad de siger, eller stole paa dem i fem Minutter!
Emmanuelo de las Foresas. -Er det Hr. Dupont, sagde han til Charlot. -Jo -Min Herre, sagde han. Det er vist en Misforstaaelse. De skal ikke paa Maskerade. Det er en Koncert. Vil De maaske være saa venlig at tage hjem og klæde Dem om. Hr. Emmanuelo de las Foresas vilde lige til at se personlig fornærmet paa Hr. Pasdeloup. Men Hr. Pasdeloup havde allerede vendt sig om. Hr.
-Nu kommer jeg, nu kommer jeg, raabte hun ind i Strygestuen, hvor Døtrene allerede begyndte at klæde sig paa. -Og der var ogsaa Lejetjeneren at betale endnu, og Drikkepenge til Stuepige og Frisørinden ... Fru Gravesen regnede, mens hun gik.
Her er Deres Sager; jeg raader Dem til at klæde Dem paa saa hurtigt som muligt." Jeg tog de Klæder, han viste mig, og gik ind med dem i det andet Værelse. Efter et Kvarters Forløb var jeg ikke Englænder mere.
-Ja, sagde Faderen og gik op til sig selv. Moderen sad endnu paa Stolen foran sit Spejl, mens hun hørte Faderen gaa frem og tilbage og klæde sig om. Siden Selskabsdamen gik, havde hun ikke rørt sig. Kun nu og da aabnede hun Øjnene og lukkede dem igen. Faderen bankede paa hendes Dør. -Ja, kom, sagde hun. Faderen kom ind, kjoleklædt og rank: -Skal vi gaa ned? sagde han.
Dagens Ord
Andre Ser