Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 29. juni 2025
Hun havde været temmelig længe om at bestemme sig for en Kjole, inden hun tog den sorte Atlaskes og i Halsen den eneste Diamant, og hun blev helt irritabel, da hendes Hænder rystede en Smule, saa hun ikke kunde faa sine Armkæder hægtede.
Emmanuelo de las Foresas drejede kort om og gik, Charlot fulgte efter, han hulkede ned ad Trappen. Hele Orkestret havde staaet deroppe. Fru de las Foresas fik laant en Kjole paa fjerde Sal, og Hr. Charlot Dupont kørte tilbage til Koncerten. Hr. Emmanuelo de las Foresas fulgte ikke sin Søn tilbage. Hr. Emmanuelo de las Foresas var virkelig træt af alle disse Folk uden Levemaade. Hr.
Naar hun skulde være alene hjemme, flyttede hun derind med en lille lavfodet Sparelampe, der næppe nok oplyste selve Krogen: Erhard kom ind og sagde Farvel i Kjole og med det hvide Slips før han gik.
Gravesen saa dem i den megen ødsle Stads, for der var kommet et Par Gæster. Hr. Gravesen kom atter ned i Kjole, da det ringede. Du skulde vel ha' din Broche paa, sagde han og mønstrede sin Kone. -Gud, Gravesen, hvem véd, hvor den er gemt ned sagde Fruen, der forskrækket løb ind til Døtrene og sagde: -Redaktøren, Børn ... Redaktøren kommer herud.
-Hun er vist rar, Du, sagde Fru Mourier, der følte en ubestemt Medlidenhed maaske med det underligt halvgamle, der var over Idas Person. Det var, som den gule Kjole var for stor til hende, saa der ikke var nogen rigtig levende Krop i den, og det flammede Haar virkede over den lille Pande saa mærkeligt som Paryk eller som det var klistret paa.
M'r woll'n ä mal spazieren gehn von einer Stadt zur andern: Ri-ra-rutsch m'r fahren mit der Kutsch. Denne Børneleg satte mig en halv Snes Aar tilbage i Tiden. En af disse Stemmer var Minnas, og det var hendes lyserøde Kjole, som jeg gjennem Buskene saae dreie rundt som en Top, hver Gang de raabte »Rutsch«. Hun var ovre hos en Veninde, her turde hun jo ikke lege med andre Børn for Faderens Skyld.
Det har hun øjensynlig gjort men jeg vilde ønske, at det var muligt at faa begge Dele Manden og Livet! Naa, vi faar at se! Man maa sidde temmelig tæt ved hinanden i disse Sofaer, og da Lord Robert ikke var Vært, blev han sat ved Siden af mig. Jeg var overordentlig glad, til Trods for, at jeg havde en næsten højhalset Kjole paa, og ikke engang nogle Violer!
Alle de til mig... Han fik dem og bredte Sedlerne ud, en for en, paa Sofaen til en Vifte, og glattede paa dem og gik fra, og saá paa dem. Munden stod ikke paa ham. Hvad han skulde købe, hvad han vilde forære ... for alle Pengene. Han delte Sedlerne af i Partier det til den og det til den. -For de Penge faar man da nok en Kjole til Mo'er ... af Silke.
Der var to store Kufferter med mange Rum. Selskabsdamen tog Kjoler op og Skørter op og Æsker op. Moderen fulgte hendes Bevægelser. -Det er en sort Barége, sagde hun. -Med Underkjole af Reps. Selskabsdamen blev ved at rode op. -Men Gud, hvad skal jeg dog med det? sagde Moderen og saá pludselig paa et straagult Kjoleskørt: -Den Kjole gaar jeg jo aldrig med.
Saaledes havde det ogsaa knirket, mens hun krøb om mellem Blaabærrene; jeg blev helt modfalden, da jeg ikke længer kunde høre det. Thi dèr stod jeg endnu paa samme Sted og stirrede efter hende lige saa længe, som jeg kunde se hendes lyse Kjole. Længe drev jeg om nede ved Flodbredden, mere drømmende end vaagen.
Dagens Ord
Andre Ser