United States or Ethiopia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Mosegaarden lagt til Ravnsholt, kalkulerede hun, vilde engang i Tiden gøre hendes ældste Søn til en af Egnens anseeligste Mænd. Og pludselig sagde hun: Véd I, at Hans igaar er bleven valgt til Sogneraadsformand? Nej, det vidste Svigerforældrene ikke. Jo, det var han. Med fem Stemmer mod to og de to havde endda kun stemt paa hinanden! Ha, ha, ha! lo Jægermesteren og slog sig paa Laarene.
-Hvor er Hans? spurgte Hendes Naade. Den unge Hvide løftede sit Ansigt fra en Bog: -Papa er i Spisestuen. -Hent ham, sagde Hendes Naade. Men den unge Hvide rørte sig ikke. -Gaar Du? sagde Hendes Naade. -Ja, Grandmama. Den unge Hvide gik ind i Spisestuen, hvor han, i Vinduesfordybningen, fandt Jægermesteren ludende over et Glas Cognac med Vand. -Grandmama ønsker at tale med Dig. -Naa.
-Skaal, Hans, sagde Marschalinden og løftede Glasset ned mod Jægermesteren. -Skaal, svarede han. Og for at sige noget sagde Marschalinden: -Jeg maa da ogsaa en Gang se at komme til Thorsholm. Jægermesteren svarede og saá op: -Saa maa Du skynde Dig. Før Taget ramler sammen. -Som Du dog taler, Hans, sagde Hendes Naade.
Hans Excellence sad ved sit Bord endnu. -Han er der, sagde Sofie, da hun var vendt tilbage. -Saa maa det være. Jægermesteren stod op: -Aa, Herre Jesus, sagde Sofie, der saá op i hans Ansigt, mens hun greb om hans to Hænder, der var kolde som et svedende Ligs. -Ja, sagde han. -Det er mig, sagde han, da han havde aabnet Excellencens Dør. Hans Excellence drejede Hovedet: -Jeg ventede Dig, sagde han.
Og som en Dronning tronede Madam Henriksen en Timestid senere i Mosegaardens fornemste Sofa hyldet og komplimenteret af Jægermesteren og Frue. Efter Velkomstkaffen blev hun vist rundt ude og inde. Hendes kyndige Øjne vurderede Inventar og Besætning paa en Ottendedel Øre; og hun fandt alt saare godt.
Han fik Himlen til at spænde over Jorden og det er vanskeligt. Jægermesteren, der saá hen over sine tømte Glas, sagde halvhøjt: -Papa bliver tilsidst den eneste kloge i Landet. Gehejmeraadinden, der genoptog Rejsekonversationen, talte om Karpaterne og sagde til Fru Harriette: -Du har vel ogsaa været der?
Hendes Naade førte sine Hænder ned over hans Haar og ned over hans Hals: -Hvad er der sket? Hvad er der dog sket? Jægermesteren blev kun ved at hulke: -Jeg kan ikke sige det. -Men er det ordnet, spurgte Hendes Naade og knugede Hænderne sammen. -Ja, sagde Jægermesteren og løftede Ansigtet, mens den ludende Krop faldt sammen igen: -Det er ordnet.
Men lidt efter blev alt stille. Nu sover hun ... hviskede Jægermesterinden, der sammen med sin Mand stod uden for Døren og lyttede. Javel ...! mumlede Jægermesteren og gemte Ansigtet bort. Ler Du i et saadant Øjeblik, Thorsen! sagde Fruen forarget. Nej , Gud Fader fri og frels, Kone! ... Men lad vos nu la' de Unge ha' Ro! Og han trak hende forsigtig bort med sig ...
-Saa Gud være lovet, sagde Hendes Naade og hendes Arme faldt ned over Stolens Sider. -Men vi skal vel ind, sagde Jægermesteren og stod op. Hans Øjne var endnu ganske forvildede. -Ja, sagde Hendes Naade: vask dit Ansigt. Hendes Hænder rystede, mens hun slog Eau de Cologne ud i det store Vandfad: -Saadan, sagde hun, og Jægermesteren førte det dyppede Haandklæde hen over sit Ansigt.
-Jeg tænkte det, stønnede Hendes Naade: Har Du set ham? Sofie svarede ikke straks: -Jægermesteren har talt med Hans Excellence. -Naar? -Under Modtagelsen. Hendes Naade stønnede paany og bed de hvide Læber sammen: -Gaa, sagde hun saa sagte, at Pigen næppe kunde høre det. Døren blev lukket. Hendes Naade havde pludselig rejst sig og gik hen over Gulvet.
Dagens Ord