United States or South Korea ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Det er jo det," sagde han næsten hæftigt, "at jeg gaar her og bliver til ingenting. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det: her gaar den ene Dag som den anden og det ene Aar som det andet det gaar ogsaa og jeg kommer ikke ud af Stedet ... Tror Du i Grunden ikke, Flyge, at jeg er et meget svagt begavet Menneske?" "Aa kære Ven Du har vel Forstand som de Fleste.
Du kunde ha' faaet det med mig, som du vilde; men du har gaaet her og holdt mig for Nar! Du bryder dig ikke en Døjt om mig. Det var bare for at komme i Stilling, at du tog mig. Men jeg skal lære dig noget andet herefter. Du er min , forstaar du! Jeg har købt dig, forstaar du! Hvad bragte du med her til Gaarden? Ingenting! Ikke saa meget som der kan ligge paa en Negl!
»Nej ... ikke andet, end at jeg flere Gange sagde til Styrmanden han sank længere og længere ned, kunde ikke holde sig fast i Brættet: »Hold Hovedet oppe, Mand ... Hovedet oppe ... Pres Munden i, Mand ... Munden i ...« Men Styrmanden sagde ingenting, hans Blik var sløvt, hans Greb blev slapt, han sank og sank, bare Ansigtet var oven Vande, og saa, efter en Dukkert i en voldsom Sø, som længe satte os under lukket Laag, da jeg fik Øjnene op igen saa hang jeg #ene# klamret til Spandebrættet.«
Diskussionsthemaet har Ingenting at sige; det, det kommer an paa, er om Forhandlingen sætter Lidenskaberne i Bevægelse, saa der bliver Udsigt til Sensation, til et rhetorisk Skuespil a grand spectacle . Gjør den det, saa bliver Kammermødet en stor Pariserbegivenhed.
Kaptajnen gentog da sit Løfte om den sjældne Gave, og Kancelliraaden var affabel nok til at bede Kaptajnen endelig ikke tænke paa nogen Slags Gengældelse, for Kaptajnen var ham ingenting skyldig, alt var betalt og #det# kunde Kancelliraaden jo have Ret i. Men Kaptajnen blev ved sit.
Men hvor jeg sidder og snakker, jeg, som ingenting har oplevet og ikke set nogenting og du, som har levet og set saa meget du faar ikke Lov til at sige et eneste Ord ... saadan er jeg.... -Jeg har ikke noget at fortælle.... Pyh du ikke ... Men hvad er det vander du Høns? Er du blevet saa glad over Gjensynet? Og min gamle Ven bøjede sig ned over mig, og han holdt mit Hoved mellem sine Hænder.
-Naa, Herre Gud, sagde Fru Canth og løftede veltalende Armene i Vejret, naar man skal være bararmet ... Skaal, »de Smaa«, sagde hun og drak Ungkarlene til. -Det var uanstændigt , sagde Fru Mølbom oprørt. Arthur, sagde hun over Bordet gav jeg Dem ikke Kikkerten? Arthur bevidnede det: Men De saa' jo ingenting, sagde Sundt, for Pillen. -Lidt saa' man vel, sagde Fru Mølbom krænket.
-Jo netop ... jeg blev saa glad. Jeg havde haft næsten Magen og halvt forbrændt det. -Ja, det véd jeg jo ... De havde det Sjal paa den Dag, jeg kom. Katinka vilde sige: Hvor saa' De det? Men sagde det ikke. Hun vidste heller ikke, hvorfor hun med ét blev rød, og hun for første Gang mærkede, at de sagde ingenting og søgte om noget til at faa brudt Tavsheden med.
-Du støder s'gu Peber med Barnet, sagde Skovrideren og lo, og Ida sagde Godnat til de andre, en efter en. Skovriderens gik Klokken ti. -Har Du Armen, sagde Lund, for mørkt er det. -Madam Brandt er s'gu lidt stikken alligevel, sagde han: hun kan s'gu ikke glemme, En har kendt hende som Husjomfru ... og de Ting. -Men de er dog hjælpsomme, Lund, sagde hun. Til det svarede Skovrideren ingenting.
Ved Gud, jeg vilde ønske, at jeg snart maatte dø, eller blive rigtig syg og faa høj Feber, saa at jeg ingenting vidste af mig selv, for nu kommer det allerværste, Isidor, nu kommer det allerværste! Først var det kun om Natten i Søvne, jeg saa det; men nu er det ogsaa om Dagen, bedst som jeg sidder eller gaar og tænker paa ingenting.
Dagens Ord