Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 19. juni 2025
Så gik de da glade bort fra Rådets Åsyn, fordi de vare blevne agtede værdige til at vanæres for hans Navns Skyld. Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus. lenes gerninger 6
Han saa en høj, meget svær Adelsmand række Armene i Vejret og slaa i Luften, mens han talte, den vilde Stemme var ikke til at forstaa. Oppe i Husene paa den anden Side Torvet var flere Ansigter synlige i Vinduerne, og den oprørte Mand syntes at henvende sine Ord til dem. Men de svarede ham ikke.
Og Konferensraaden sagde igen, med den samme Stemme: -Det var det Aar, da min salig Kone døde. Madam Madsen nikkede: hun huskede det. Lynene blev klarere og fler: i deres Lys saá de Kvæget ude over Markerne og Husene i Bræstrup. Alle tav med Undtagelse af Frøken Adlerberg, der hviskede til Hr.
En Dag, længe efter at jeg var bleven døbt, kom en Konebaad fra Østkysten paa Handelsrejse til Qernertoq; det var Christians. Dengang var han jo udøbt og Aandemaner. De laa i Teltlejr et Stykke fra Husene, og mange Mennesker havde samlet sig om dem. Da gav Christian sig pludselig til at synge Aandeviser, og de Kvinder, som fulgte ham, stemte i med.
Plæne og Marker med de hvilende Køer som dovne Pletter og Bræstrups Huse alt syntes at blunde i Lyset. -Her er smukt idag, sagde Frøken Rosenfeld, der kom langsomt, med sin Bog under Armen. De blev staaende paa Trappen ved Siden af hinanden: -Saa lige Røgen gaar, sagde Frøken Rosenfeld. Røgen steg op fra Husene i Bræstrup, stille og lige som lyseblaa Fakler i den lyseblaa Luft.
Uden at sé tilhøire eller venstre løb hun langs Husene lige til Etatsraadindens Port. Hun ringede. Tjeneren lukkede op. Han saa paa hende, Vandet drev af hendes Klæder. -Hvem vil De tale med, sagde han. Hun tog det vaade Slør bort fra sit Ansigt: Det er Grevinde Urne, sagde hun. Er Etatsraadinden hjemme. Og hun gik ham hastigt forbi ind i Gangen.
„Ja, mangen en har hentet sig Rigdom hos de hvide Mænd,“ svarede Moderen. Den Aften gjorde „Støvlemanden“ sig rejseklar. Næste Morgen var han ude, endnu før end nogen anden paa Pladsen, og han gik frem og tilbage mellem Husene, som om han tænkte paa noget.
Langt ude blev Skovene borte som i blaalige Skyer, smilede Husene frem mellem det mangfoldige Gront. Og i Himlen var der ikke Bund. -Saa dejligt, dejligt her er, sagde Fru Berg. Men Herluf gav ikke Ro; han vilde "fanges"; og de lob, lob, alle tre, Hojen rundt. -Ja her er det dejligste Land, raabte Tine, der loftede den fangede Herluf op i Armene.
Halvdelen af Husene havde endnu Landsbypræget. De nyopførte Boliger vare tarvelige, men ganske nette toetages Huse, hvidtede og med grønne Vinduesjalousier, Tagene med lysegule Teglsten indlagte i Mønstre. Østen for Hermesgaden stod det kongelige Slot som en Kolos ved Siden af Dverge. Trods al Anvendelse af pentelisk Marmor gjorde Bayreren Gärtners Bygning dog kun et klodset Indtryk.
Men Johannes lod de andre snakke og sled tappert i Aarerne. De var nu naaet ret ud for Bygden, hvis Huse laa spredt et Stykke oppe paa Fjældsiden. Husene selv kunde de ikke se, men Lysene fra Husene skinnede ned over dem et Stykke oppe i Mørket. Forsigtig manøvrerede de Baaden ind mod Landingsstedet imellem Smaaskærene.
Dagens Ord
Andre Ser