United States or Seychelles ? Vote for the TOP Country of the Week !


I det følgende skal jeg give et Uddrag af et Par af Christians Smædesange, Christian hed dengangKonebaaden“. Derned og Syd paa ... Ha jai ja, ha jai ja ... Jeg undser mig vel, Da jeg skal udfordre i Sang ... Derned og Syd paa ... Derned og Syd paa ... Ha jai ja, ha jai ja ... En vældig Mand Skal blive min Fjende, En gevaltig Mand! Det er det store Kyssetøj ... Derned og Syd paa ...

Men det var alligevel under Hans Christians Fingre, Ariadnetraaden fløj ud. -Ariadnetraaden? sagde Marschalinden nedefra. -Ja, sagde Hans Excellence: fra den Dag kan man vel famle sig til, hvis man ellers gider, hvad Liv er og hvor Livet sidder. De hørte alle efter, mens Grev Eck sagde, med en Tankeforbindelse: -Noget af det interessanteste jeg véd, var at se Charles Darwin i London.

Resten af det sønderlemmede Legeme blev dækket til med Sten. Men Øjnene havde de skaaret ud af Hovedet, og gamle Perujuvatsiak, Christians Moder, havde dem hele Vinteren igennem i sin Vægstenslampe. Det var for at blinde Sjælen, hvis den skulde ville hævne sig ..... Aftenen efter Mordet kommer Aviaja's Kone fortvivlet og spørger efter sin Mand; hun vidste intet om det, der var sket.

Min Mand kom hen til mig, mens jeg stod henne ved Husgangen, og sagde: „Gaa ud af Huset, for nu kommer Mordlysten over Christian.“ Alle gik ud, ingen turde rigtig tale; man gik hvileløst om mellem Husene og for sammen ved den mindste Lyd. Adam Poulsen, Christians ældre Broder, var sammen med sin Familie rejst bort Dagen før; han vilde ikke være ved Bopladsen, naar Mordet skulde øves.

Katiaja sad i to Dage tavs og sammenkrøben paa sin Briks og skjalv af Dødsangst; man kunde høre, hvorledes hendes Tænder slog i Munden paa hende. Christians Moder var utrættelig i at ophidse ham til Drabet. „Dræb hende, hun alene vil jo leve!“ gentog hun. Katiaja havde nemlig engang i Vrede sagt, at hun egentlig var den eneste, der fortjente at leve.

En Dag, længe efter at jeg var bleven døbt, kom en Konebaad fra Østkysten paa Handelsrejse til Qernertoq; det var Christians. Dengang var han jo udøbt og Aandemaner. De laa i Teltlejr et Stykke fra Husene, og mange Mennesker havde samlet sig om dem. Da gav Christian sig pludselig til at synge Aandeviser, og de Kvinder, som fulgte ham, stemte i med.

Jeg har dog ment i denne Sammenhæng yderligere at burde give nogle af Christians Sagn, valgte i Flæng, baade fordi de bedre end Skildring giver et Indtryk af vor Underholdnings sære Art paa Kirkeloftet og fordi de saa drastisk giver Udtryk for Eskimoernes frodige Fantasi.