Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 22. juni 2025


Husarer forrettede den sidste Nattevagt for Kong Frederik den Syvende".... Berg holdt inde lidt hans Stemme begyndte at blive haes. Tine sad og saa frem for sig: hun taenkte paa Tragedierne, de havde laest om og om igen, den om Axel og saa den om Dronning Zoe.... I femte Akt begyndte altid ogsaa Fru Berg at graede og, kom der noget rigtig smukt, trykkede de hinandens Haender under Bordet.

En ung Soldat vilde have taget det for Træernes Skygger, men jeg saa godt, at det var en Afdeling Husarer, og hvorhen jeg end vendte mig, syntes Døden mig vis. Jeg havde altsaa Dragonerne bagved mig og Husarerne foran mig. Aldrig siden Moskwa havde jeg været i en saadan Knibe. Men for mit Korps' Ære vilde jeg hellere lade mig hugge ned af det lette Kavalleri end af det svære.

Ved Deres Husarer, hvor De tog hen i Aften?" "Nej, jeg har ikke fortalt det til nogen!" "Hm! Det er sikkert, at vi ikke dør af Sult her. Hvis de vil dræbe os, maa de ulejlige sig herind for at besørge det. Bag en Barrikade af Tønder kan vi nok staa os imod de fem Skurke, som vi har set. Det er vel derfor, at der er sendt Stafet efter Hjælp." "Vi maa altsaa se at komme bort, før Hjælpen kommer?"

"Jeg sætter min rødskimlede Hoppe imod Deres sorte Hest!" sagde han. "Vedtaget!" sagde jeg. "Saddel, Tømme og Stigbøjler!" "Vedtaget!" sagde jeg. Jeg var bleven smittet af hans Sportsiver. Jeg vilde have sat mine Husarer mod hans Dragoner, saafremt vi havde kunnet spille om dem. Og saa fortsatte vi dette storartede Spil.

Det var derfor med oprigtig Glæde, at jeg fandt en lille Sti, der førte igennem en Granskov. Ved Korsvejen laa der et lille Herberge og en Patrulje af Conflans' Husarer det samme Regiment, for hvilket jeg senere blev Oberst var i Færd med at stige til Hest. Paa Trappen stod dens Officer, en bleg ung Mand, der mere lignede en grøn Teolog end Chefen for de Fanden-i-Voldske Karle omkring ham.

Lydløst sneg han sig gennem Køkkenet ned i Stalden. Dèr aabnede han Bylten ... Noget efter lød der ganske rigtigt Hovslag, og de fjendtlige Husarer kom ridende nede i Alléen. »Hold nu skarpt Øje til alle Sider! Her maa han holde sig skjult et Stedkommanderede Anføreren. De red endnu et Stykke frem. Saa pludselig standsede en af dem sin Hest og gav et Glædeshyl fra sig. »Der er han!

Jeg indskrænkede mig til en Forsikring om, at han kunde stole paa mig til Døden. "Saa vidt jeg har forstaaet, er De en dygtig Fægter?" sagde han endelig. "Taalelig, Sire," sagde jeg. "De blev valgt af Deres Regiment til at slaas med Mesterfægteren af Chambarants Husarer?" Det glædede mig, at han kendte saa meget til mine Bedrifter. "Ja Deres Majestæt, mine Kammerater gjorde mig den Ære!"

"Det tredie af Conflans Husarer." "De er en ung Oberst." "Jeg har gjort en glimrende Karriere." "Saa meget desto værre," sagde han med sit venlige Smil. Jeg svarede ham ikke, men ved min Optræden søgte jeg at vise ham, at jeg var forberedt paa alt. "Det forekommer mig for Resten, at vi tidligere har haft Besøg af et Medlem af Deres Regiment," sagde han og bladede i sin Regnskabsbog.

"Jeg forstod, at han ønskede en Mand, der ikke vilde grunde for meget over hans Planer." "Jeg har En," sagde jeg, "kun Sporer og Overskæg og uden en Tanke udover Pigebørn og Heste." "Det er en Mand, jeg kan bruge," svarede Napoleon, "bring ham op i mit Privatkabinet Klokken fire i Eftermiddag." "Dette er Grunden til, at jeg er kommen til Dem, min Ven, og beder Dem nu at gøre 10endes Husarer Ære."

Saa kom vi næsten op at skændes om Husarer og Dragoner, thi han var latterlig stolt af sit Regiment, og I skulde have set ham kruse sine Læber og slaa paa sit Sværdhæfte, da jeg sagde, at jeg haabede, at han aldrig med sine Ryttere skulde være saa uheldig at komme i Vejen for tredje Husarregiment.

Dagens Ord

overstadige

Andre Ser