United States or Israel ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Det er de Saaret', der kommer, hylte Sofie, der lob frem og tilbage. Aa Herre Gud, aa Herre Gud det er de Saaret', der kommer. Sikket Tog sikket Tog! Hvor? hvor? raabte Tine hun var nede og tog i hende. Tine horte ikke mer. Hun lob ned ad Trappen, ud ad Vejen, bag hende skreg Baronen i Gaarden. Men Tine blev ved at lobe, henad Sonderborgvejen, forbi Ordonnantser, Bispens Karet, frem ad Vejen.

Hun saa Skæret fra Ilden over hans Haar og Kinder, Haaret blev som Guldbrand derved. Og hun lagde Mærke til alle de fine Dun paa hans Kinder ligesom Fnuggene paa en Frugt ...

Det var saadan et Dusin Lieutenantsojne, der ligesom altid hang ved dem: Hvorfor ska' man ikke la' dem? sagde Tinka og skuttede sig. Hun lod dem ganske gavmildt kysse sig vaek bag Dorene. -Ja, idag skal det vaere , Jomfru Bolling, sagde den ene Kaptejn og fik rejst sig af Sengen. -Ja Klokken seks vel? sagde Tine og smilte med et, som hun stod.

Og én Grund endnu var der, hvorfor hun stedse var ham beredt og lydig, skønt hans erotiske Krav til hende, alt som Aarene gik, gav sig selsommere og selsommere Udslag. Hun forstod nemlig, saa dybt hun nu havde lært ham at kende, at bøjede hun sig ikke paa dette Punkt blindt for hans Vilje, vilde deres Samlivs tilsyneladende saa jævne og fredelige Harmoni være brudt.

Saa det kom pludseligt ... saa det kom pludseligt ... Og hun begyndte at gaa rundt med sit Lys i Haanden ligesom de andre. Drengen slog Portene op det fo'r i dem alle ved Larmen og Lars viste sig i Køkkendøren og fik en Skaal Kaffe. Lille-Bentzen kom ud og op paa Bukken ... Han saa' Pastorindens Ansigt smaagrædende sad hun og rokkede inde i Stuen foran det viftende Lys.

Hun gik idag lige forbi ham, og da han hilste, smilede hun, saa hun viste nogle smaa, hvide Tænder, og sagde "Goddag". Om Eftermiddagen spurgte William Gerson, om han ikke vilde besøge ham om Aftenen. Aldrig havde det været William saa svært at føre en Samtale som den Aften, og alt, hvad han sagde, kredsede rundt om ét Spørgsmaal.

-Ja, det bliver her, sagde Tine, der fløj ud i Gangen og hentede to Uldsjaler, som hun kastede over det brændende Træ. Men Moderen satte flere Armstager paa alle Bordene, og Børnene maatte danse om det forkullede Træ. -Stella, sagde Faderen: hvor Du ogsaa er uforsigtig. Der kom et pludseligt Glimt i Moderens Øjne.

Og de trampede nu begge løs, saa at Spat-Marie gav sig til at dundre i Væggen. Johanne knugede Datterens Haand, saa at Barnet var ved at skrige: Hør! hviskede hun stiv af Angest. Det er bare Marie her ved Siden af, Mor ... Og de travede videre ...

Oluf ikke forstod, hvorfore han spurgte Rytteren, hvad det var hun sagde, hvorpaa han svarede, at hun sagde paa kaldæisk, at han skulde kysse hende etc. hvilke. givende sig ud. Dette fortalte Mag. Den fjerde Selskabs Søster, Anne Krogsgaard, blev i lige Maade forelæst de Vidner, som var imod hende, og hun af Retten formanet at bekjende Sandheden. Men Mag.

-Konferensraaden tør ikke ophidse sig, sagde Frøken Erichsen, stille, som den, der har Magten: -Værsgod, Deres Excellence, sagde hun og hun gik. Hans Excellence blev staaende foran Konferensraaden, der krøb tilbage i sin Stol bag det nedrullede Gardin, som vilde han skjule sit opbulnede Hoved: -Du vil ikke se mig, sagde Hvide.