Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 23. juni 2025
"Det, véd jeg, finder de fleste Folk," svarede Hoff og saá sig om, "jeg synes nu, de tre hører sammen. Den Hjerne, som tænkte den Dame dér" han pegede paa Venus "har været genial. Han gjorde Kærlighedsgudinden til en Skæbnegudinde. Du gode Gud, og saa kalder Folk den Statue for en fornøjelig Figur ja, hver sin Smag ..." Han heldte lidt Champagne op i sit Glas.
Det er det besynderligste Beboelsesrum, nogen Hjerne har kunnet udspekulere, fyldt med mærkværdige Sager fra alle Verdens Hjørner og Kanter.
Enkebaronessens lange Tale var ganske gledet Helmuth forbi, som han sad der, sammenkrøben og foroverbøjet i Sofaen ved hendes Side. Hans Hjerne tumlede kun med een eneste Tanke. Og da hun holdt op at tale, spurgte han, medens hans Fingre famlede nervøst hen over hans Ben. Du ved det altsaa, Mo'r? Nej, sagde den gamle roligt jeg ved ingenting, Helmuth!
Han stødte den fra sig med den venstre Haand, medens han Gang paa Gang jog sin Sabel gennem dens Krop, men det var først efter, at jeg havde pustet dens Hjerne ud med min Pistol, at dens Jernkæber slappedes og dens frygtelige, blodskudte Øjne slukkedes i Døden. Der var ingen Tid at spilde.
Hans svære Krop rystede, og af og til stønnede han som under en tung Byrde. Han sad stadig og stirrede frem for sig, medens Tankerne væltede rundt inde i hans arme Hjerne. Paa een Gang fangedes hans Blik af noget hvidt, der laa og skinnede i Dagslyset, som faldt ind gennem den halvtaabne Dør.
Som i legemlig Smerte rejste han sig i Sædet og rokkede klagende frem og tilbage.... Ja, mislykkedes det, det kunde han se, saa var Slægten død død ude Men det kunde ikke mislykkes, det maatte lykkes. Og for tusinde Gang hamrede de samme Tanker som Ildhamre i hans Hjerne....
Og fordi hun nu følte Medlidenhed med ham. Og fordi han dengang havde gjort hende til sin Hustru og fordi, og fordi, og fordi ...! Alt dette malede rundt i hendes Hjerne; og altsammen endte det ufravigelig i denne ene forfærdende Tanke: At nu var det hele forgæves ... Der blev banket paa Døren, og Husjomfruen traadte ind: Hvordan har Fruen det? Jo, Tak ... nu gaar det bedre ...
Men hun skal lystre, lystre, lystre ! skreg det i ham. Om jeg saa skal tærske hende flad , skal hun lystre! Og Tanken om, hvilke Ydmygelser han skulde finde paa at straffe hende med i Aften, naar de blev ene oppe i Soveværelset, gav sig til at male rundt og rundt i hans Hjerne.
Herluf Berg gik op og ned, op og ned, i sin Stue og førte lange Samtaler med sig selv: Det var altsaa forbi: han var løbet infamt derfra. Og han havde kun han eller denne hr. X, der sad i den mørke Bagstue i hans Hjerne og regerede i Smug fra den første Dag taget Haand i dette, filtret sig ind i dette: Virksomhed, Planer, Teater, for at slippe og »komme løs«. Og nu var det sket.
Og i sit Hjerte forsøgte hun at love sig selv at gøre sit bedste til, at deres Samliv ikke maatte blive ham for stor en Skuffelse. Og den Nat, og mange Nætter derefter, kunde vor Pamfilius næppe sove af Lykke. Inde i hans arme Hjerne dikkede det uophørligt og regelmæssigt som reguleret af en Pendul! Alvilda-Alvilda, Alvilda-Alvilda!
Dagens Ord
Andre Ser