Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. juni 2025
Men bort vilde hun, Høg havde jo selv ment at ... og allerede Boleroen var tilstrækkelig, mer end tilstrækkelig for Børn. Høg rejste sig, men inden man fik vekslet Hilsener, var Mellemspillet begyndt. Fru Berg holdt fast i Stella. Hvad skulde man nu sige, naar selv hun blev snærpet? Det var ikke for hendes Skyld, men Rektor havde Ret, Overgangsalderen.
Hen paa Foraaret i Maj Maaned kom et stort fremmed Balletselskab til Byen for at give Forestillinger. Høg havde altid forbudt Stella at tage Børnene med i Theatret. Det vilde kun fordærve deres Smag. Da William ikke havde været i København undtagen om Sommeren, havde han aldrig været i Theatret uden én Gang for mange Aar siden, da han var en lille Dreng i Fløjlsbluse.
"Maaske, men saa er det netop Ulykken, naar de andre virkelig er ligesaa ulykkelige som jeg ..." "Kære Høg, se Tingen mere roligt ... det nytter skam ikke ..." "Jeg ser den jo ligesom De. Hvis det er alle Forældre, der var som mine, saa er det blot Tiden, som er haabløs ..."
Høg havde i Aften faaet Meddelelsen fra København, hvori Brevskriveren frygtede det værste. Det var under Følelsen af dette truende, man var blevet sammen i Dagligstuen, ligesom naar man under et Uvejr alle klumper sig sammen i det samme Værelse. Man talte ogsaa om Grevinden.
"Forresten er det det første Digt, han har skrevet," sagde Gerson og saá leende op fra Tallerkenen, "han maa først nylig have faaet en Muse." Kamilla lo ustandseligt. Tjeneren bød Frugten om. "Gi'er Onkel ingen Sherry," sagde Gerson. "Det er første Gang, Du har en Høg i Huset." Efter Bordet spillede Hr. Falk og Gerson Piqué i Dagligstuen.
Hovedet baaret saa smukt, lidt bøjet ned mod Damen ved hans Arm mod sin Vilje blev Sønnen slaaet af den rene Race i den hele Fremtoning, noget vist ubeskrivelig fornemt, det var umuligt at definere. Han skaffede Vognen, og de kørte alle tre Høg, Grevinde Hatzfeldt og han til "Hotel de l'Europe". Grevindens Kammerjomfru sad paa Bukken.
Hun saá lidt paa Høg, mens hun blev ved at holde Døren paa Klem, ligesom hun var bange for at lade ham komme ind. Saa sagde hun noget kort: "Der er nogen hos Instruktøren." William tog sit Kort frem. "Jeg kan vente," sagde han og gav hende det. Damen tog det, saá paa Kronen og maalte atter William. "Vil De vente her," sagde hun og aabnede Døren til Dagligstuen.
"Den blaa" kom ind med en Bakke og gik hen til Høg. "Et Telegram." "Et Telegram." Høg sprang op, greb Telegrammet. I samme Nu havde alle set det, og der blev ganske stille. Stella satte William haardt ned paa Gulvet. Høg var meget bleg. "Kongen er død," sagde han. Stolene blev skubbet tilbage, alle stod op. Saa blev der atter ganske stille.
"Aa, der er Frederik." Grevinde Hatzfeldt løftede sit Slæb op paa Armen og lod ham lægge det sorte Pelsværk om sig, rakte saa Høg Haanden. "Tro mig jeg er Deres Veninde!" sagde hun. William blev besynderlig forvirret ved det Haandtryk. Han bukkede.
William saá op, lige ind i Lægens graa Øjne: "Hvor lang Frist vilde det kunne gi'e?" spurgte han. Lægen modstod ikke det Blik, han saá ned og sagde tøvende: "De véd godt, Høg, at Lægerne kun kan antage." Han slog med Stokken lidt Støv af sine Benklæder. "Og hvorlænge antager De," spurgte William igen, ejendommelig fast.
Dagens Ord
Andre Ser