Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 14. maj 2025
»Ja der er jo « og nu gjentog Corpus Juris det Foredrag over de seneste politiske Begivenheder, som han to Dage i Forveien havde holdt for Gamle og mig. Men Præsten var ikke saa taknemlig en Tilhører: »Ja alt det veed jeg«, udbrød han, »det kan jeg jo selv læse i Aviserne.« »Ja saa veed jeg ikke noget Nyt at fortælle.« »Men hvad bestiller De da derinde i Kjøbenhavn?
Saa vare da alle mine Bestræbelser spildte, og jeg ventede allerede, at et svært Tordenveir skulde bryde løs over ulykkelige Gamle, men til min store Forundring gjentog Præsten med stor Taalmodighed sin lange Fortælling, hvilket endydermere vare mig Bevis paa den høie Stjerne, Gamle indtog hos Præsten, medens jeg tænkte ved mig selv: »Det skulde Du have prøvet paa, Nicolai !«
»De kom vel ogsaa tidt hos Renner i »Drei Raben«, mener jeg?« spurgte han i en aandsfraværende Tone. »Nei, jeg har kun været der en enkelt Gang. Maaske boede De i Nabolaget?« »Ja, lige tæt derved.« »Hvor?« foer det ud af mig mit Hjerte bankede stærkt. »Hvis De kan huske en lille Gade Röhrhofsgasse.« »Röhrhofsgasse!« gjentog jeg og stirrede paa ham.
Der er min Haand, Nicolai, fra imorgen af ville vi være Brødre og Venner.« »Ja, fra imorgen af«, gjentog jeg med Eftertryk ligesom tidligere. Da vi atter traadte ind i Dagligstuen, blev Andrea Margrethe bestormet med Spørgsmaal, om hun nu virkelig havde seet sin Tilkommende, men hun svarede ganske rolig, at hun kun havde seet Corpus Juris og mig.
Til disse »Promenader« kom hun bestandig tilbage, idet hun roede om i Luften med sine snavsede Labber, for at antyde deres overordentlige Udbredelse, og idelig gjentog Ordene: »da'rim und dort'nim«. Enden paa det blev, at vi mødtes paa Halvveien. Hun lovede, at Alt skulde være fix og færdig, naar jeg kom otte Dage senere, ved Feriens Begyndelse.
»Fra i morgen af«, gjentog jeg med stærk Betoning, thi i det Samme faldt det mig ind, hvad jeg havde gjort ved Corpus Juris' Seng, og den Spas vilde jeg dog nødig lade gaae fra mig. Her bleve vi afbrudte ved Emmy, der traadte ind, fulgt af Gamle. »Sidder De Allesammen her?« spurgte Emmy, »men det gaaer ikke an saaledes at lade vore Fremmede blive alene.
Mange gik det vist ligesom mig, at naar jeg gjentog den, havde jeg ondt ved at holde Graaden tilbage. Min Sidemand under Øvelserne var min kjære Ven, Maleren J. T. Lundby. Det var den sidste Leilighed, hvorved jeg saa ham.
Jeg havde atter givet mig til at stirre paa det irriterende Portrait og gjentog i Tankerne mit Udbrud: »Hvad er du dog for en ækel, artistisk fordærvet og gjennemløiet Karl !« Og Fru Jagemann, der saae, hvor jeg var henne, skyndte sig høflig at indhente mig: Ja, det er et Portrait af min Minna, ser De nok, det ligner jo ogsaa næsten som et Photographi, ak Gud, ja! saadan Kunstfærdighed!
Dagens Ord
Andre Ser