Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 13. juni 2025
»Men hvormange Brødre har De da?« udbrød hun forbauset. »Ham maa De virkelig ogsaa gjøre mig bekjendt med!«
Vor Chef tilbragte Dagen hos Kaptain Sotheby, der viste ham megen Opmærksomhed og om Aftenen, da han tog Afsked, lod ham ledsage med Fakler til hans Fartøi, medens Linieskibets Musikkorps spillede: "Danmark, deiligst Vang og Vænge". Da der ikke var mere for os at gjøre, vare vi allerede næste Dag paa Veien til Havana, hvorhen vi toge Conquerors Postsæk med os.
Nei, det er virkelig sandt, alene vilde vi ikke plage Dem, især herude, hvor der er saa meget andet, De kunde have Lyst til med Deres unge Ben. Men der kommer en ung Dame, hvem vi netop ogsaa gjerne vil skaffe lidt ungdommeligere Underholdning, end vi selv kan byde. Og De vil ikke fortryde at gjøre hendes Bekjendtskab haaber jeg da. De sidste Ord tilføiede Fruen med et skjælmsk Blik.
Igaar søgte De at slaae Faderen ihjel, idag holder De natlige Stævnemøder med Datteren i Hønsehuset. Men saa er det bedst strax at gjøre en Ende derpaa; nu har De uden videre Tøven strax paa Stedet at forlove Dem med Andrea Margrethe.« Jeg var lige saa tilfreds med denne Dom som Aalen, der af Molboerne blev dømt til at druknes. Hvad derimod Andrea Margrethe meente, kunde jeg ikke ret komme efter.
Jeg vilde sige hende noget Smukt om, at det var umuligt at vælte, naar man havde Andrea Margrethe ved sin Side, men Corpus Juris kom mig i Forkjøbet og rev mig Brødet ud af Munden ved at gjøre netop den samme Bemærkning.
Den er som et Menneskeaandens uhyre Verdensudstillingspalads, krandset af Fehaver, hvor Alt er samlet, hvad der kan gjøre Hvilen sød. Den, der alene kommer for at nyde, bliver derude, og han er dog tilfreds.
Det er en Umulighed, lyder hans sidste Replik, men hun erklærer saa simpelthen: "Je le veux". Dermed er Historien forbi, og han maa gjøre, som hun ønsker. Naar denne Scene kommer igjen og kommer igjen i det Uendelige, er det, fordi den afspejler et Virkelighedsbillede, den dramatiske Forfatter daglig har for Øje.
Hør Nicolai«, vedblev han, idet han pludselig vendte sig om imod mig, »De har bestemt spist Lidt af den igaar, da de var inde i Hønsehuset.« Nu kunde Andrea Margrethe ikke tvinge sig længer, men brast i Latter. »Hvad skal det betyde?« spurgte Præsten, og nu var der ikke Andet for mig at gjøre end at gaae til Bekjendelse.
Jeg har nok at gjøre i Dresden til at beskjæftige mig i et Par Uger. I #flere# Uger, om det skal være. Det glæder mig, sagde Minna. Ingen af os sagde et Ord mer. Jeg havde allerede i Begyndelsen bemærket, at jeg boede i Hotel Bellevue. Jeg vidste altsaa, at Minna kunde sætte sig i Forbindelse med mig, naar det passede hende. Og jeg tvivlede ikke om, at hun vilde gjøre det.
anmodet om. Ikke desmindre forfægtede Mag. Oluf paa det ivrigste hendes Besættelse, og i hvorvel han hver Dag saa hende for de Kongelige Kommissarier at staa til Munds baade med hannem og de andre og vide at gøre god Rede for sig, om alt hvis hun havde bekjendt, og hun udi hendes formente Raseri havde talt og gjort, saa agtede han dog intet alt dette, men sagde, at hun var et Barn og var forlokket til at gjøre denne Bekjendelse.
Dagens Ord
Andre Ser