United States or Antigua and Barbuda ? Vote for the TOP Country of the Week !
Denne Reise havde allerede i længere Tid været stillet i Udsigt for Heimdal; men det var naturligviis betinget af Forholdene i vore egne vestindiske Farvande, hvorvidt Korvetten kunde undværes i de 6 Uger, som man maatte gjøre Regning paa at Touren vilde medtage.
Andrea Margrethe havde overordentligt travlt, hun skulde gjøre Tilberedelser til den næste Dag, da vi skulde have »Dandsebod«, som Præsten kaldte det. »Er Frederik ikke kommen op endnu?« spurgte jeg. »Han er nok ude at hjælpe Andrea Margrethe«, svarede Gamle. »Saa vil jeg ud at hjælpe med.« »Een kan vist være nok«, sagde Gamle tørt.
Men, ser du, #nu# som det en Gang er vilde jeg ikke kunne gjøre dig lykkelig, som du fortjener. Jeg vilde føle mig som en Forræderske mod min første Kjærlighed; det er sandt, at denne Følelse maaske kunde fortage sig, men der kunde ogsaa komme Omstændigheder, som gjorde den helt sygelig voldsom, og med din ømme, kjærlige Natur vilde du da komme til at lide usigelig derunder.
En misforstaaet Seen gjennem Fingre med Meget hos Republikens Autoriteter er maaske ikke uden Skyld for de lavere Samfundslags Vedkommende, i de højere er det ganske sikkert Børssvindelens Fristelser, der spiller en væsentlig Rolle i Forøgelsen. Alverden er besat af Mani for at gjøre Forretninger. Depotets Lister er der for at vise, hvordan det kun altfor tidt hænger sammen med disse Forretninger.
Saa kommer Bogen til at bestaae af to Parter, hvoraf den første skal hedde: »Ulykkelig Kjærlighed i Roskilde« og den anden »Lykkelig Kjærlighed i Nøddebo« saa faaer Publikum noget af begge Tønder, og det vil det helst have, og Bogen kommer til at gjøre stormende Lykke, især hvis De lader gamle Anes Portræt aftrykke foran.«
Han var altsaa allerede indtagen i mig og betragtede mig, som han senere betroede mig, som et overjordisk Væsen, hvem man ikke turde nærme sig til. Da Hr. Stephensen havde boet fjorten Dage hos os, kom Musikeren en Aften til os for at gjøre et Afskedsbesøg. Jeg fulgte ham ud til Døren.
Mig selv, nei, jeg er rigtignok den, som jeg sidst burde tænke paa .... Aa, hvis jeg kunde gjøre jer lykkelige med at give Afkald paa jer begge, saa troer jeg, ja, jeg er vis paa, at jeg kunde bringe dette Offer heller end at skuffe Nogen af jer .... Og nu kan jeg ikke give den Ene min Haand, uden at tage den fra den Anden, hvor skulde jeg saa kunne blive lykkelig! det er der slet ikke Tale om.
Kunde man tælle dem, der Aaret rundt kommer til Paris uden Ressourcer, men med usvigelig Tro paa, at de kun behøver at sætte Foden paa den parisiske Stenbro for at gjøre deres Lykke, vilde man faa et rentud forfærdende Tal. Det er ikke alene fra Provindsen, de kommer; det er fra Udlandet ogsaa.
Det er en mørk Tale, jeg forstaaer ikke, hvad du mener. Bodil . Jeg mener, om han nu virkelig fæstede sit Sind til Jer i Kjærlighed. Abigael . Naa ja, hvad saa? Det var vel ikke det daarligste Valg, han kunde gjøre. Bodil . Ja men ægte ham, det kan I jo dog ikke. Er du galen, Pige? Har du nogen Tid hørt, at en adelig Frøken ægtede en Skriverkarl? Bodil . Hørt derom har jeg vel, men ...
Han havde givet Ferie paa Grund af Oversvømmelsen og var nu vandret op paa Bastei for at »faa et Overblik«. Der var ikke andet at gjøre end at tage imod Følgeskabet, jeg havde ikke Tid til at opsætte Turen, med mindre jeg vilde overnatte een Gang til paa Bastei.
Dagens Ord