Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. juni 2025
Obersten gik ud i Forstuen. Der stod alle Officererne fra den skumle Baggaardsbygning. Resolut førte han dem ind i sit eget Værelse og lukkede Døren i Laas. »Naa, mine Herrer, lad mig saa høre!« Dyb Tavshed. Alle saa ned. Endelig tog den gamle Major Ordet: »Ja, Oberst ... da De var gaaet, blev vi andre tilbage og talte videre om Sagen. Vi hm vi er enige om, det var galt! Det er forhastet ...«
Straks, hun kom ud fra Forstuen paa Posthuset, hvor hun havde været saa lykkelig glad, mens Postmanden lakkede Brevet og førte det ind og gav Kvittering og alting, var Angsten kommen: Hvis han blev vred, hvis han nu kun blev vred. Og om Natten havde hun ikke sovet, mens Tanken blev større og større i hendes Hjerne: at han blev vred.
Naar Moderen kom ud i Gangen for at gaa, stak Jomfru Stine sit Hoved ud af Skolestuen det slog lidt lummert ud af det lille hvidkalkede Hul hun skulde altid kysse Moderen, før hun gik. Det var det eneste voksne Menneske, hun kyssede. Den ældste Dreng løb paa alle de fjorten Træsko i Forstuen. -Hvor den Dreng er kejtet, sagde Moderen: -Han lærer aldrig at føre sig.
Endelig fandt Andrea Margrethe et ubemærket Øieblik, hvori hun hviskede til mig, at jeg skulde gaae i Forveien og vente paa hende i Forstuen, da vilde hun strax komme bagefter. Paa denne Maade lykkedes det os at skuffe Corpus Juris' Opmærksomhed, skjøndt jeg nærede Frygt for, at han skulde følge vore Bevægelser fra Vinduet af.
Jeg havde den største Lyst til at løbe ind og vække ham, for hvorfor skulde han have det bedre end jeg? men Præsten greb mig i Armen, idet han sagde: »Vil De nu bare passe Dem selv og smukt lade Frederik i Fred.« Idet vi gik igjennem Forstuen mødte vi Andrea Margrethe.
Vi gik ud i Forstuen, jeg ikke lidet spændt paa, hvordan disse græsselig kjedsommelige Mennesker kunde see ud, idet jeg ved mig selv tænkte, at det skulde dog være sært, om jeg ikke formaaede at sætte Liv i dem og derved vise, hvad de danske Studenter ere istand til.
Atter samledes vi Alle ude i Forstuen for at hjælpe vore Gjæster Reisetøiet paa, hvilket var højst fornødent, da det paa Grund af Ordsprogslegene, hvor det var blevet anvendt paa forskjellige Maader, var kastet hulter til bulter mellem hinanden, saa det var vanskeligt at afgjøre, hvad der var vort, og hvad der var Kjeldborgs.
Aandedraget hørte op, og langt om længe kom der et søvnigt "Ja". Frøken Petersen havde Nattevagten. Ida gik med Maden ud i Forstuen, hvor Manden med Bælterne drejede rundt endnu. -De skal spise, Schrøder, sagde Ida, lige foran ham, som talte hun til en Døv. -Hm; han saá kun paa hende. -De skal spise. Schrøder, gentog hun. -Hm.
Og saa paa Ludvigsbakke. Patienterne, der havde Kælderarbejde, kom op igen og begyndte at vandre rundt i Forstuen, urolige, underligt nussende, uden at lægge Mærke til hinanden, mens deres Tøfler klaprede, blev ved at klapre hen over Gulvet.
Jeg behøvede ikke længer at plage mig selv med allehaande Tvivl og Betænkeligheder: jeg vilde ganske lade Tilfældet raade det var det allerbeqvemmeste. Om da Emmy eller Andrea Margrethe skulde blive den Udkaarede, det kom til at beroe paa, hvem af dem jeg først kunde faae i Tale. I Forstuen mødte jeg Præsten. »Glædeligt Nytaar, Nicolai«, sagde han, »og en Kjæreste, inden Aaret er omme!«
Dagens Ord
Andre Ser