Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juni 2025
Skulde jeg elske ham, blot fordi han var min Broder, naar han ellers ikke fortjente det? .... Forresten skal De heller slet ikke tro, at jeg er saa god og skikkelig.« Var der slet ingen andre Paarørende, som De kunde have noget Tilhold hos? spurgte jeg, for at komme bort fra det pinlige Emne.
I det har han upaatvivlelig Ret, at der imellem hele de Unges Kreds ikke vil være nogen Eneste til at tage Arv efter gamle Bouguereau, der nu forresten kun er fem og halvtresindstyve Aar.
Gaar du med ned ad Gaden, sagde han. -Nej jeg har lidt at gøre endnu, sagde Berg, han fulgte ham ud. Da de var kommet udenfor, sagde Lange med en Forstaaelsens Gebærde: Spørg, hvordan han derinde har syntes om det ... Man maa s'gu vide, hvad Populus mener, sagde han. Berg vidste, Arnoldsen mente intet. -Hvad bliver det forresten til med ham, gade Lange med sit tvivlende Udtryk og sagtere.
... Og det blev saamæn heller ikke anderledes, da hun blev gift ... Bare, at hun havde »ham« over sig ogsaa naar han var hjemme da og forresten som sædvanlig Generalinden, der spiste hos dem hver Søndag, og Marie Kokkepige, Moderen havde givet hende med hjemmefra, da hun blev gift....
Jo, vi kan ogsaa skinne i det gamle Evropa, siger den, det skal I saamænd faa at føle. Men der er forresten det at bemærke ved det, at Marseille i Grunden ikke er det gamle Evropa længer, eller i hvert Fald kun er det halvt. Man staar allerede med den ene Fod i Orienten.
Og lidt efter, mens hun saá ud over Hovedet paa sin Hest, tilføjede hun: -Det er mig forresten ligegyldigt. Karl vilde spørge hvad, men tav pludselig med et forbløffet Ansigt. -De er s'gu min Overmand, sagde han saa, da de havde travet en Stund. Ida havde vendt sig. Det var, som var hun pludselig vaagnet.
Og har jeg da nogensinde fortrudt det? endnu den Dag idag det er nu fem Aar siden er jeg ikke i Stand til at besvare dette Spørgsmaal. En eller anden Digter det er vist forresten nok en meget berømt en, skal have sagt, at der er Intet saa sørgeligt som i tunge Tider at mindes lykkelige Dage.
Dèr har De forresten vort moderne militære Tydskland!
Jeg havde det meget rart. -Ja saa. -Vilsac var her. Hurtigt: Hr. Vilsac naar kom han? -Aa vel Klokken syv ... Han kom forresten for at sige Farvel. Han reiser. -Saa ... han taug lidt: Var han her længe? spurgte han saa med ét. -Hvem, kære Carl. -Vilsac naturligvis. Hvem ellers? -Et Par Timer, tror jeg ... -Naa ja ... han sværmer jo for Dem. Det siger jo alle.
Hun havde tænkt, det var besynderligt at sætte trediveaarige Øjne ind i et sekstenaarigt Ansigt ... Saa havde hun forresten lét af hans Gang. Saaledes dvælede de ved de tusind Minder fra Forelskelsens første Dage. Han var en Dag gaaet bag ved hende ud af Kirken og var blevet ved at følge et Skridt bagefter. Det havde været hende ubehageligt, hun havde kunnet mærke hans Blik hvile paa sig.
Dagens Ord
Andre Ser