Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 10. juni 2025
Straks, da hun kom ind den første Aften og kastede den røde Atlaskes Kaabe fra sig paa Jorden og stod i sit blege Silketrikot og bøjede sig for Publikum, som brød ud i Bifald blot ved at se hende skød Blodet op i Giovannis Kinder, og han saá paa hende forbavset, som var hans Øjne opladt, nu, med ét, og han aldrig havde set en Kvinde før.
Fridrich var meget deltagende. Han vilde gøre alt, alt for at lette den unge Herre den tunge, altfor tunge Byrde ... det vilde i ethvert Tilfælde være hans Pligt, og her var det en Pligt, han opfyldte med Glæde. Hr. von Høg havde været af de Gæster, som det var en Glæde at se hos sig, en kun altfor sjælden Glæde, han havde endnu igaar forbavset Hr. Fridrich ved sin Vinsmag.
Detektiven smilte: »Saa ud med Sproget. Nu har De mig jo!« Med de Ord tog Greven den lille Mand venskabeligt under Armen, og før han fik Tid at gøre Modstand, var han puttet ind i Drosken. »Kør Kusk, alt hvad De kan, De ved jo hvorhen!« Atter af Sted. Hvem af de to Fremmede, der var mest forbavset, er vanskeligt at sige. Parker talte først. »Hr. Greve! Hm!
Jeg standsede ham straks jeg saá op for første Gang, aldeles forfærdet og forbavset. "Jeg véd virkelig ikke, hvad De mener, Hr. Montgomerie," sagde jeg. Han blev urolig. "Jeg mener jeg mener, at jeg forfærdelig gerne vilde kysse Dem." "Men jeg har ikke en Smule Lyst til at kysse Dem," sagde jeg og saá paa ham med store Øjne.
"Jeg beder om Tilgivelse, men jeg har god Grund til det, min Fader," svarede Manden med en Hilsen helt ned til Jorden. "Saa lad os da høre den og vær hurtig. Hvad er dit Navn, og hvorfra kommer du?" "Jeg er Ypperstepræsten fra Templet i Hankow, og jeg kommer for at bede om Retfærdighed," sagde Manden, og medens han sagde det, lød der en meget forbavset Mumlen i Hallen.
Jeg blev i høi Grad forbavset ved at se disse Rester af en ældre Kirke, som Ingen havde fortalt mig noget om. Det var klart, her var en Dobbeltkirke, en Kirke i to Etager med et fælles Chor og en Aabning i Midten, af samme Slags som Helligaandskirken i Visby, som jeg kjendte fra Herholdts Tegninger og Høyens fortræffelige Beskrivelse.
"Det hverken stormer eller blæser. Hvad flæber han da for?" Men hun standsede og blev forskrækket, for Knøsen saa op paa hende, og saadan havde hun aldrig set ham før. Det var ikke hans sædvanlige bundløse Øjne, det var, som om man kunde skimte noget, der var ved at dukke frem derinde. Og hun stirrede forbavset paa Knøsen. Det var næsten, som om han vilde sige noget, noget fornuftigt.
Vi krøb ind gennem den lange, opblødte Husgang og kom ind. Paa Briksen sad et Par gamle halvnøgne Mænd og deres Koner. De gloede forbavset paa os, da vi kom ind, og slog maabende Mundene op, da vi frembar vort Ærinde; det varede længe, før de kunde samle sig til et Svar.
Chloroformen havde virket. Kapitel III. Det var lidt senere paa Aftenen. Udsendingen fra Caracas kom for at besøge sin Kollega fra Panama. »Har Du travlt?« Panama Diplomaten svarede ikke. Den anden kom nærmere, men stirrede nu forbavset paa, hvad han saa. »Men hvad i al Verden ... er Du fuld Joachim?« En nærmere Undersøgelse fik ham dog til at tvivle ogsaa paa det. Men død da? Død i Stolen?
Lidt efter vendte han sig dog atter instinktsmæssigt, og nu gav han et Skrig fra sig af Angst. Lane vendte sig om. »Hvad Pokker er der dog, Menneske?« lød det forbavset. Der var nemlig intet at se. »Ja, jeg ved ikke ...« Gray smilede lidt flov. »Men jeg synes ... jeg synes saa #bestemt#, der igen var et modbydeligt Ansigt, som kiggede frem over Højen derhenne.« De stod lidt og ventede ... »Snak!
Dagens Ord
Andre Ser