Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 10. juni 2025
Han er en Pokkers god Ven!" "De burde ikke bande saa meget, Lord Robert, det støder mig, saaledes som jeg er opdraget," sagde jeg med et Ansigt som en lille Engel. "Bander jeg?" spurgte han forbavset. "Nej, det tror jeg ikke i alt Fald har det ingenting at sige, det er kun et uskyldigt Krydderi paa Konversationen. Men jeg skal nok lade være, hvis De ikke vil have det."
"Men hvordan i al Verden skal jeg komme ind i Byen?" spurgte jeg forbavset over, at han kunde have glemt det, som jeg syntes var en meget haabløs Skranke, nemlig Muren. "Portene bliver lukkede ved Solnedgang og aabnes ikke før Solopgang." "De maa klatre over Muren," svarede han. "Men det véd De godt er ganske umuligt," sagde jeg. "Aldeles ikke," svarede han.
Hun gjorde sig og en Gang lige som død og sanseløs for Retten; men, som man i en Hast holdt hende noget stærkt lugtende for Næsen, efterdi man kjendelig saa hendes Bedrageri, blev hun forbavset, og i samme Øjeblik med Ansigtets Forandring spurgte: Hvad er det?
Han vidste ikke ret, om han skulde være tilfreds eller misfornøjet. Foreløbig var han kun forbavset. "Frøken Herding!" sagde han, "det maa jeg sige: det var en Overraskelse ... Ja, en behagelig Overraskelse naturligvis," føjede han til, da han mente at se et ængsteligt Udtryk i hendes Ansigt. "Men vil De ikke sidde ned?" "Jeg kommer blot for at bede Dem om noget," svarede hun og blev staaende.
Da begge de hvide Hænder var i denne Stilling, vendte han sig om imod Nikola og sagde: "Er der noget i din Lærdom, som kan give dig Evne til at gøre dette?" "Nej," sagde Nikola, som jeg kunde se var lige saa forbavset som jeg. "Men vor Magt ender ikke her," sagde den gamle Mand. "Hvad mere kan du da lære mig, vidunderlige Fader?" sagde Nikola.
"De maa ikke gaa, Frøken Medwin," sagde jeg. Jeg var vaagen og ventede halvvejs, at hun efterhaanden skulde forsvinde. "Jeg gaar ikke," svarede hun. "Det glæder mig at se, at De genkender mig." "Hvad er der i Vejen med mig? Hvor er jeg?" spurgte jeg. "De har været meget syg," svarede hun; "men De har det meget bedre nu. De er i min Svogers Hus i Peking." Jeg blev meget forbavset.
Jeg saá, at den virkelige Præst var over al Maade forbavset over dette slagfærdige Svar. "Og hvad er der indgraveret paa de Trin, der fører derop?" "Fred være med alle Mennesker," sagde Nikola igen uden at standse. Dommeren henvendte sig til den anden Mand. "Der er intet," sagde han, og mit Hjerte sank, som om det var af Bly.
Han saá mig naturligvis straks og kom hen til mig, saa snart han kunde. "Goddag, Robert!" sagde Lady Verningham og saá meget forbavset ud ved at se ham, og hun rakte ham sine Fingre paa saadan en indtagende Maade. "Hvordan kommer De her? Og hvorfor er vor Campie her ikke? Jeg er vis paa, at der stikker noget under!" "Ja vist saa!" sagde Lord Robert og holdt hendes Haand.
Det var Kongen, Kongen, den mægtige Trumf Konge! Jeg skulde netop til at melde, da Ordet døde hen paa mine Læber ved Synet af min Kammerat. Han holdt sine Kort i Haanden, men hans Træk var slappede og han stirrede hen mod mine Skuldre med det forfærdeligste Udtryk af Bestyrtelse og Overraskelse. Jeg vendte mig om, og blev selv forbavset over, hvad jeg saa.
Han stirrede et Øjeblik forbavset, glippede saa med Øjelaagene et Par Gange og besindede sig. »Tak,« sagde han. »Tak.« Og straks efter føjede han til: »Og glædelig Jul selv!« Men Stemmen lød, som om hans Tanker var langt borte.
Dagens Ord
Andre Ser