Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 13. juni 2025
"Kleppen, Kleppen Ja, hvor Fanden er Kleppen bleven af?" Ingen havde tænkt paa Kleppen før nu. Elias stod omtrent paa Hovedet, medens han rodede i Fiskebunken, og han bandede som en Tyrk. "Skynd dig, Johannes, og hjælp ham at finde Kleppen." Men Johannes var ikke hurtig nok. "Hold saa Fisken da, mens jeg leder. Men pas godt paa den." Endelig fik Thomas Kleppen fundet frem under Torskedyngen.
-Ja, saa var det da forbi, sagde Ida. Men Karl svarede ikke, før han sagde, med samme Udtryk som før inde i Cirkus: -Men, for Fanden, hun holder vel Bøtte. Han kaldte paa Kelneren for at betale. -Skal vi allerede gaa, sagde Ida. Det var som kom der altid ligesom en Angst over hende, naar de skulde gaa; og hun saá ud over Bordet og Glassene. -Det er s'gu paa Tiden, sagde Karl.
Men før hun fik talt ud, foretog Hofjægermesteren et pludselig Chock imod Hundene, der fôr gøende og glammende rundt omkring Vognen, hvor Tyrk fra Bukken sekunderede dem med sin Tøndebas Fanden skal staa i Jer! tordnede han og slog med sin Ridepisk ned mellem Dyrene, saa at de hylende spredtes til alle Sider Det er jo ikke til at høre Ørenlyd! ... Kom saa, Mona!
"Eller er det maaske din Søster! Hvad?" Thomas prøvede sig frem. "Hi, hi," klukkede Elias. "Ja, der har vi det naturligvis, der har vi det. Ja, ja, saadan er det selvfølgelig." Thomas syntes at blive mere og mere sikker i sin Sag. "Det er din Søster, der skal ha' den, selvfølgelig." Thomas gjorde en Kunstpavse. "Eller for Fanden. Jeg skulde da ikke tro. Nej, det er da helt umuligt."
"Han har den bedste Fasanjagt i Grevskabet, men det har været en lukket Borg under det gamle régime , jeg haaber, han bliver en bedre Nabo jeg antager, at han skyder dem før December." Jeg smurte Smør paa mit ristede Brød. Saa begyndte han igen med sit Bur r r r! Gud véd, hvorfor han ikke kan sige noget, der simpelthen ender med Fanden, det vilde spare ham Tid!
Jeg bryder mig Fanden om at arve noget som helst, lød det pludselig fra Nils men Stokken vil jeg sgu ha'! Ppø ø ...! blæste Frantz. Hvad for en Stok? spurgte Palle, der havde glemt Historien. Tipoldefars ... som den gamle Bandit, Joachim, stjal fra Far i sin Tid. Han vandt den! ... i Karoline, rettede Frantz. Vandt! Vandt! ... Man har ikke Ret til at spille den Slags Ting bort ... Vel, Isidor?
Jeg var ved at skrive en frygtelig Stil om le participe passé og følte mig meget égarée , da en af de gamle Ambassadører kom ind for at tale med Mademoiselle. Jeg saa hurtigt op med Hovedet lidt bøjet, og han sagde paa Tysk til Mademoiselle, at jeg havde de mærkeligste Øjne, han nogensinde havde set, og at det Blik op under Øjenvipperne havde Fanden skabt!
Han kunde ogsaa godt mærke, at hans Ord gjorde stærkt Indtryk paa Anna. Hele Tiden havde hendes Blik hængt ved ham han havde en Fornemmelse, som om hun rent fysisk sugede til sig alt, hvad han sagde. Men da han tav, sad hun og saa ud ad Vinduet. Og der var ganske stille i Stuen. "Ja det var jo naturligvis en anden Sludder," sagde Kihler. "Fanden kan ogsaa hitte ud af alt det Avispjadderi.
Jeg ønsker meget, at hun kom, men det er mig for pinligt at kalde hende hertil som for at tage Afsked jeg #tør# ikke, det er maaske Overtro, men man skal ikke male Fanden paa Væggen. Men jeg? maa ikke jeg bede hende om at komme ? Alt mit Haab flammede op, jeg øinede en ufeilbar Vei til Frelse, naar jeg inden Afgjørelsen fik hende indenfor dette Hus.
Kom kun og tag Tag, om du tør!“ Anase's Ansigt blussede af Ophidselse, og han svarede slet ikke paa mine Spørgsmaal. „Hvis han ikke forlængst har forskrevet sin Sjæl til Fanden, skal vi nok faa ham fat; men er han allerede solgt, saa kan han gøre sig usynlig, selv om han staar lige imellem os. Aa, det er dig, dit Spøgelse, som er Skyld i alt dette daarlige Vejr.
Dagens Ord
Andre Ser