United States or Isle of Man ? Vote for the TOP Country of the Week !


Kæden gled ned fra hendes Bryst og faldt paa Gulvet. Ellen tog det, hun stod lidt og lod de gyldne Led glide gjennem sine Fingre. Derpaa gik hun langsomt ud af Døren og ned ad Trappen med Hovedet bøiet. Hun saa sig ikke om; med Smykket knuget sammen i sin Haand gik hun ilsomt ad Terrassen ned til Graven. Der standsede hun, løftede Armen over Vandet.

Jeg kjørte hjem paa Gammeltorv, og jeg gav Karlsen Pengene. Taarerne løb ham over Kinderne og faldt ned paa Anvisningerne, mens han talte dem. -Karlsen, sagde jeg, hvor har De lagt ham? -I Etatsraadindens Værelse.

Han steg paany af Cyklen, stillede den ind paa Trappegangen og slukkede Lygten. Og ilsomt, som for at overdøve en sidste Betænkelighed, løb han op ad Trappen. Oppe bag Førstesalens nedrullede Gardiner faldt en Hængelampes dæmpede Skær over en Stue. Der levede Enkefru Herding og hendes Datter Anna. Stuen var ikke stor, og den bar Præg af renvasket og gennemskuret Nødtørftighed.

-Véd han det? sagde hun: véd han det? hendes Tænder klaprede i Munden, og hendes Arme faldt slapt ned langs Siderne. Han svarede ikke strax hulkede kun.

Og da de saa' mig, blev de stille, alle paa en Gang, og saa' ned mod Gulvet ... Som var det i dette Nu, det skete, hører jeg denne pludselige Stilhed og Lyden af Linealen, som gled ned fra en af Pultene og faldt paa Gulvet. Karlsen kom ind fra Faders Kontor og saa mig. -Er De der? sagde han; han kunde næsten ikke tale. Han drog mig ind til sig: Véd Deres Moder det? -Hvilket? Hvilket dog?

Og en meget stor Skare samles om ham, at han måtte om Bord og sætte sig i et Skib Søen; og hele Skaren var Land ved Søen. Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning: "Hører til: Se, en Sædemand gik ud at . Og det skete, idet han såede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og åde det op.

Og hans Disciple sagde til ham: "Du ser, at Skaren trænger dig, og du siger: Hvem rørte ved mig?" Og han sig om for at se hende, som havde gjort dette. Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun frygtende og bævende og faldt ned for ham og sagde ham hele Sandheden. Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig; bort med Fred, og vær helbredt fra din Plage!"

Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus Klippen, og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og sloge imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet Klippen.

Eller jeg laa paa en steil Skrænt og hørte Granerne suse over mig, og det faldt mig ind: hvis jeg nu var Digter, saa vilde jeg vist i dette Øieblik blive inspireret til et Digt, som kunde vække hendes Beundring, og hvori jeg ogsaa kunde lade mine Følelser komme til Orde.

Men pludselig droges de ind mod hinanden og med hastig Aande, berusede af Nattens Duft og Taushed, mødtes de i hede, uvilkaarlige Kærtegn. Naar de saa atter traadte ad Terrassens Gange ind i Stuen, hvor Lampen brændte rolig under sin blaalige Skærm, faldt Carl Urne hen i lange Drømmerier. Men Ellen kunde kaste sig foran Flygelet, og i brusende Larm jog hun alle Strenges Toner op.