Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 29. juli 2025
Og da Bryllupsgæsterne kom, sad han i sit Hjørne og sov med Flasken i den ene Haand og Glasset i den anden. Og hvor meget de andre end ruskede i ham, var det ikke muligt at faa ham vaagen. Han mumlede kun 120, og saa spidsede han Munden og sagde Po. Men længere kom han ikke. Naar de ruskede i ham igen, begyndte han atter paa de 120 og endte med at spidse Munden og sige Po.
Og Poulineq tog den unge Pige til Kone og blev hos dem. Men imedens sad hans Husfæller og Landsmænd og ventede paa ham. Endelig blev det lyst. Da Dagen for anden Gang rejste sig over dem, skiltes de og gik. Ilimageq faldt i Sorg, da hans Broder ikke kom hjem, og det endte med, at han gav sig til at mane Aander.
Og fordi hun nu følte Medlidenhed med ham. Og fordi han dengang havde gjort hende til sin Hustru og fordi, og fordi, og fordi ...! Alt dette malede rundt i hendes Hjerne; og altsammen endte det ufravigelig i denne ene forfærdende Tanke: At nu var det hele forgæves ... Der blev banket paa Døren, og Husjomfruen traadte ind: Hvordan har Fruen det? Jo, Tak ... nu gaar det bedre ...
Fru Carruthers forsikrede mig altid, at jeg var meget smuk, skal jeg sige Dem, men hun sagde, at jeg kunde være sikker paa, at det endte galt med mig paa Grund af min Type, med mindre jeg blev gift med det samme, og hvis mit Hoved saa blev skruet den rigtige Vej, gjorde det ingenting; men jeg er ikke enig med hende." Han gik utaalmodigt op og ned i Stuen. "Det er netop Sagen," sagde han.
Robert og jeg har noget, der er bedre end alle Deres Ejendomme og Penge en smuk, stor Kærlighed, og jeg er glad, glad over, at han ikke i Fremtiden vil modtage noget, som er en Gave fra Dem. Jeg vil give ham mig selv, og vi skal komme meget godt ud af det uden Dem!" og jeg gik hen til Døren og efterlod ham siddende sammenfaldet i Stolen. Saaledes endte vor Samtale om Retfærdighed.
De kørte ud til Sygehuset i Købstaden, hvor den ulykkelige skulde indlægges, indtil han kunde blive anbragt paa en Sindssygeanstalt .... Saalunde endte Adolf Mascanis Saga. Hvo der er ren, kaste den første Sten!
Allerede før det blev mørkt, begyndte Jordknoldene at skyde frem over Pløjningerne, dobbelt sorte mod Hvidhinden om dem. Vejene blev til et Ælte at gaa i, og i hvert eneste Hjulspor løb Vandet. Jeg har været langt ude over Markerne. I Eftermiddags traf jeg paa Maarspor, som jeg blev ved med at følge. De endte ved en Luge ind til en Lade, og der kunde jeg ikke komme ind.
-Men der har jo, det tilstaar jeg, været Aftener, sagde Hofdame-Søsteren til Hofjægermesterinde Eichwald: hvor jeg har sagt til Charlotte Amalie, naar hun læste, at nu maatte hun holde inde, for der er jo ingen Rædsler, for hvilke man nutildags forskaanes i Aviserne. -Og det endte grangivelig med, at man laa og saá Blod i sine egne Senge om Natten.
Sidste Gang, da jeg var inde hos ham, kyssede han mig og sagde: »Bliv altid ved at være en brav Pige.« Jeg var ved at briste i Graad og overlade mig helt til Øieblikkets Følelse, men den gamle Stemme inden i mig hviskede: »Hvad har du gjort for, at jeg kunde blive det? og hvor veed du, om jeg er det endnu?« Det Hele endte med et tørt Løfte og en kold Omfavnelse.
Hør, Søren, spurgte hun saa du bæ'r vel Brev imellem dem? Søren rystede paa Hovedet. Det vidste han ikke noget om. Han kunde ikke kende alle de Skrifter, der var paa Konvolutterne. Men Fruentimmerne trængte ind paa ham. Og det endte da ogsaa med, at han maatte ud med Sproget.
Dagens Ord
Andre Ser