United States or Panama ? Vote for the TOP Country of the Week !
I sin Utaalmodighed hentede Skipperen et Anker Øl op fra Rummet og vækkede Mikkel. Mikkel gned Øjnene og saa sig blændet om paa det spejlstille Vand. De ryddede tilside paa Dækket og begyndte at drikke. Og Mikkel blev fuld, før han endnu var rigtig vaagen, udsultet og lidende som han var. Han svang Kruset og gik rent fra Samlingen. Tilsidst tav de andre, og Mikkel fablede ganske alene.
Om det saa havde været Gamle, vilde han dog ikke have baaret sig saa galt ad! Dog hun, den Eiegode, saae min Forlegenhed og vidste strax at finde paa en Undskyldning. »Det var heller ikke rigtigt af Dem«, sagde hun, »saaledes strax at bede ham komme herhid. Han maa vist endnu være anstrængt efter den Tale, som han har holdt.«
Jeg taug og trøstede mig med den gode Bevidsthed, at jeg havde gjort, hvad jeg kunde. Samtalen mellem Hr. Hans og Corpus Juris var endnu paa samme Standpunkt.
Lidt bange for Mørket kommer fra Krogerne Børnenes Stemmer gennem Mulmet, førte af Moderens: Gennem de favre Riger paa Jorden Gaa vi til Paradis med Sang! Ude i Køkkenet sidder Pigerne endnu stille om det brændende Lys. Mandfolke-Marie tørrer en Taare bort med Bagen af sin barkede Haand: -Den, siger hun, vil Fruen ha'e sunget, naar hun en Gang skal dø. Alting er tyst.
"Vi vil overveje det," sagde den gamle. "For Øjeblikket vil vi skaane jert Liv." Vore Vagter blev kaldt til, og vi blev endnu en Gang ført til vore Værelser. Da Munkene saa var gaaet og havde stillet sig paa Post ved Enden af Trappen som før, sagde Nikola: "Hvis vi slipper bort herfra, saa vil De aldrig kunne paastaa, at Videnskaben intet har gjort for Dem, den har i alt Fald frelst Deres Liv."
De havde allerede skruet Gassen halvt ned, og Bai sad endnu med Hovedet i begge Hænder og stirrede paa den øde og skidne Sal. Han svor en Ed, da han rejste sig. Den ældre Dame vimsede ved Laagen: -Den Herre er her endnu, sagde hun. -Nej i hede Helvede. Bai udtømte hele sin Forbitrelse i det Skub, han gav den ældre Dame. -Hva', hvinede Damen saadan behandler man en Dame ... en Husejerinde....
"Der har været Tegn og underlige Gerninger i Landet, og skønt min Kone og jeg bor i Peking, kan vi dog endnu tænke os, hvad det vil føre til, naar en Mand er opmærksom mod en ung Pige, som De i den senere Tid har været imod min Svigerinde." "Jeg haaber, at De ikke har noget imod det." "Skal jeg sige, hvad jeg mener?" "Ja, det maa De endelig. Jeg ønsker, at De er fuldstændig aaben."
Han ligger endnu i den samme Stilling et levende Vidne mod Himlens uendelige Blaa. Tusmørket svøber sig om ham. Over ham tændes Stjærnerne. I Dag skal jeg til Halløj Mette. Vi maa have Kortene frem. Lis maa aldrig mere møde mig. Siden vi var ude at skyde Høns, er det blevet helt forbi. Hun skal sendes langt bort at tjene, hvis vi ses sammen mere. Og aldrig for det skal hun faa Gaarden.
I dette Palais serverede han sine fem hundrede Gjæster friske Jordbær, forskrevne fra Alverdens Sollande, Stører fra Rusland, Fuglereder fra Indien og Vildsvineskinke fra Ungarns Skove. Og ikke nok dermed; efter Bordets Overraskelser bragte Kotillonen en ny, om muligt endnu større.
Og da Otte Iversen fremdeles tav, lagde Jens endnu en Lok omhyggeligt tilrette i Manken og smaasnakkede. Thøger Smed er ikke mere tilfreds end jeg ved dette her. Sønnen er helt væk og med Vanære til. Men han har endda Niels, jeg er alene nu. Der kan times en meget, ogsaa for det en bliver gammel, ja der kan endda. Hvad jeg skulde sige . . .
Dagens Ord