Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 26. november 2025


Generalinden og Oberstløjtnant Falkenberg talte, mens Samtalen blev alt livligere og Admiralen var rykket Fru Feddersen ligesom en Kende tættere paa Livet, om en Ven af Kredsen, der var Guvernør hos Prinsen og forberedte ham til en Eksamen. -Men han er jo meget bunden, sagde Generalinden: sove som han maa i Værelset foran.

For Dig, Hansen-Maagerup, er Teologien utvivlsomt det ædleste og bedste. Du er, om jeg saa maa sige, Teolog fra Mo'ers Liv ..." "Aa det ved jeg dog ikke." Hansen-Maagerup rødmede beskedent. "Ja, Du tænker maaske paa, at Du ikke har faaet den Eksamen undskyld, at jeg igen berører dette smertelige men er det ikke netop et Udslag af det evig teologiske?

"Naa" han smilede igen "det var en anden Sag nej, desværre, han kommer saamæn, for det tager jo en gyselig Tid, og Eksamen har vi, inden vi aner det." Fem Minutter efter vidste den halve By, at "Professoren" kom dertil for at spille en af sine Glansroller, at øverste Klasse skulde assistere ham, og at William Høg skulde give den næstvigtigste Rolle.

Hoff saá ikke op, men William havde paa følelsen, han alligevel skævede til ham. "Jeg skriver ikke," sagde han, han var blevet lidt rød i Kinderne. Hoff gik videre: "Godt nok," han standsede lidt, "men noget maa De dog bestille." "Ja tage Eksamen." "Naa," Hoff gik til igen, "ja, naar De vil tage Eksamen." "Jeg er jo politisk Studerende." "Saa? Det har jeg osse været ... det er et dejligt Studium.

Jeg talte paa Ballet med en af mine Skolekammerater og spurgte rent af Vanvare, for jeg vidste skam godt, det var en Dumhed om han havde læst "Marie Grubbe", og saa svarede Idioten mig det var naturligvis halvvejs en Finte til mig at han læste ikke saadanne Bøger, inden han havde faaet sin Eksamen ." William lo. "Le ikke, kære, Manden har jo Ret. Det er hans Genre, jeg kalder Praktikerne.

Saa gik det hele i Glemmebogen, og man fik andet at tale om: i Byen en Skandale med Frøken Falk, som kort efter "Professoren"s Forestilling, hvor hun havde været til Stede og vakt almindelig Opmærksomhed ved sin blændende Skønhed, var løbet bort med Kammertjeneren, et ungt, mørkøjet Menneske med Zigeunerblod i Aarerne; i Skolen om Eksamen, der stod for Døren med sin Spænding og sine vigtige Afgørelser.

Jeg kan ligge og drømme om Natten, at jeg er oppe til Eksamen, og at jeg gaar fra det paa noget, som jeg har vidst bare et Par Dage forinden. Naar saa jeg vaagner op og skal til at forsøge, om nu jeg ved det, saa skal det sjælden slaa fejl, at det ogsaa i Virkeligheden er gaaet fra mig. Det er lige alt det, at jeg tør gaa i min Seng om Aftenen. Og hvis nu jeg aldrig faar den Eksamen ..."

Repetitionstiden var nu begyndt, Kammeraterne var optaget af Eksamen, og egentlig kun Gerson havde i den almindelige Travlhed nogen Anelse om hvad William tog sig til, naar han var borte halve Dage eller paa Gymnasiet lukkede sig inde i Timevis. "Hvor meget har Du faaet repeteret," spurgte han en Dag, da de sad nede under Træerne lige overfor Kirken. "Aa, ikke meget."

Nu ak nu vilde det mindste og mest ubemærkede Hedekald synes ham en overvældende Lykke ... Bøg havde søgt at genrejse hans Selvtillid. Den maatte jo dog være til at tage, denne Eksamen. Der var saa Mange, der kom igennem den, og sandelig langtfra altid af de mest Evnerige.

"Det var da heller ikke godt," tonede det fra Fru Herding. "Jeg forsikrer Dem for jeg mener det. Og hvorfor skulde jeg ikke det? Menneskenes Børn er virkelig nogenlunde utilregnelige i, hvad de foretager sig. Hvem kan f. Eks. indestaa for, at Hansen-Maagerup ikke en skønne Dag gør Alvor af at gaa op til Eksamen?" "Du kunde ellers gerne holde det Anliggende udenfor."

Dagens Ord

foræringer

Andre Ser