Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 5. juni 2025


Karls Cigaret gik ud, og han sad og saá, halvsmilende, over paa sit eget Ansigt i Etagère-Spejlet: -Hm, hvor han kendte den Etagère. Lige fra hans Barndom havde den staaet der, med de samme Meissener-Fade, paa den samme Plads. Og han sagde, smilende: -Mo'rs Ting holder godt. -Naar man kun holder Hævd over det, Du, sagde Fru von Eichbaum.

Kate, der puttede Franskbrød i Munden paa Mynderne, mente, der kunde jo blive ganske udholdeligt, naar der blev bygget om, og Fru Mourier spurgte efter Karl. -Gud Du, sagde Fru von Eichbaum: han passer sit Kontor. Og Generalinden tillagde: -Han gaar til og fra som et Uhr. Men Kate, der var færdig med at fodre Hundene, spurgte og var for første Gang interesseret: -Hvor rider man her i Byen?

Christensen, der saá ud som en Mand, der ikke vil undres over noget, begyndte at sortere Flaskerne med et Par meget soignerede Hænder. Paa venstre Haands Lillefinger bar han en bred Guldring. Fru von Eichbaum var paaklædt og stænkede Værelserne med "en Anelse" af Kølnervand. Portneren havde indtaget sin Post foran Porten for at avertere Droskerne. De maatte holde paa Gaden.

-Hvis man skulde tale om al Ting, blev Fru von Eichbaum ved: saa var der vel nok ... Det véd man vel i enhver Familie. -Jo, sagde Generalinden. -Og hver bærer sit, sluttede Fru von Eichbaum og saa ud for sig. De sad lidt. Saa sagde Fru von Eichbaum med en lidt anden Stemme, der lød næsten bevæget: -Men vi holder naturligvis ved hende ... Og si'er det samme.

Men nej, det var Hr. von Eichbaum fra Kontoret, der sagde: -Maa jeg gaa igennem, Frøken? -Værs'go'. Hun tændte Lys, hun var blevet ganske stakaandet af Forskrækkelsen. Hr. von Eichbaum blev staaende, mens hun tændte: -Det er s'gu sært, sagde han med sin lidt snøvlende Stemme: saa meget jeg er kommen til at tænke paa Ludvigsbakke, siden jeg er kommen ud paa dette forbandede Kontor.

Hun blev staaende med det og smilte: hm, naar det var tørt og der var Lavvande, og alle Herrerne og Agnes Linde vadede ud med bare Ben og pjaskede rundt mellem alle Fiskene. Hvor de morede sig saa. Men en Gang havde en Gedde bidt Agnes Linde i Læggen, saa Dr. Didrichsen maatte hentes. Det var Fru von Eichbaum, som sad dér paa Bredden, under den hvide Parasol.

-Jeg véd ikke, sagde hun: en Doktor ...; og mens hun halvt lo, sagde hun: -Han er den eneste, jeg er forskrækket for. Eichbaum lo: Han lader s'gu da til at være meget stilfærdig.... -Ja, men jeg véd ikke ... det er ligesom han lignede et Spøgelse.... -Et Spøgelse? -Ja, sagde Ida ligesom forlegent: et Spøgelse af et Menneske. Hr. v. Eichbaum blev ved at le, uden at hans Blik slap hende.

Et Sekund havde, mens alle talte, alles Øjne strejfet Fru Aline, der kom frem i Døren. -Goddag, Aline, sagde Fru von Eichbaum og rakte hende begge sine Hænder, og Fru Aline gik silkeklædt, uden at tale, støttet til sin Stok, frem i Stuen.

-Saa ta'er De det, Julius, sagde Fru von Eichbaum. Men hvor er Kate? -Aa, hun henter Hundene, sagde Fru Mourier. -Hundene, sagde Fru von Eichbaum: Gud, Mine, har I de Dyr med? Fru von Eichbaum havde en nervøs Forskrækkelse for alle Hunde. -Kære, ellers havde jeg aldrig faaet Kate til at rejse. Generalinden saá nu Kate, der kom dragende med to jublende Mynder i en Dobbeltlænke.

Karl tændte, og Fru von Eichbaum rejste sig. -Det er nok paa Tide, sagde hun, og da hun kom forbi Sønnen, lagde hun pludselig Armen paa hans Skulder: -Jeg har siddet her og set paa din Fa'rs Portræt.... Karl følte, at hun sitrede. Og pludselig bevæget, ligesom hun, sagde han: -Mo'r er saa god og kyssede hende paa Panden.

Dagens Ord

arbejde

Andre Ser