Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 13. juni 2025
"Ikke beruset, men døende!" svarede han; "men jeg takker Himlen for, at jeg har mødt en fransk Officer, medens jeg endnu er i Stand til at tale." Jeg bar ham hen i Lyngen og hældte noget Cognac i Halsen paa ham. "Hvem har gjort dette?" spurgte jeg, "og hvem er De? De er Franskmand, og dog er Deres Uniform ganske fremmed for mig." "Saaledes er Uniformen i Kejserens nye Æresgarde.
Og han blev pludselig greben af Skræk for at sidde her i Mørket ved Siden af en døende Mand. Naturmenneskets Rædsel for Døden kom over ham; og han klynkede som et Barn. Hvad skal jeg dog gøre, hvad skal jeg dog gøre? Og pludselig blev hans Frygt, at hans Kammerat var gaaet vild i Mørket, til Vished.
Mikkel led ikke længere, men han var falden i en dyb Afkræftelse, og det gik hurtigt nedad. Axel saa, hvor Mikkel var bleven dødelig bleg, han lod til selv at være klar over, at han laa paa sit yderste. Da Axel havde siddet en Time hos den døende i raadvild Bedrøvelse, vilde han gaa. Mikkel slog Øjnene op og hviskede Farvel, men da Axel vendte sig bort, kaldte han ad ham.
Den døende slog med de krampekrummede Arme op i Sengegardinet. -Hold dog, sagde Vaagekonen. Agnes tog om Armene: Tungen, Tungen, sagde hun. -En Ske dog, Tungen. Katinka sank tilbage der faldt blaahvidt Skum ud over de aabnede Læber gennem de sammenbidte Tænder. Marie tabte Skeen og fandt den ikke paa Gulvet og ragede efter en anden med Lyset. -Hovedet, sagde Vaagekonen, Hovedet.
Længe, længe saá den Syge paa sin Søn, og mens hun langsomt og som for at dulme hans Smerte lod Haanden glide gennem hans Haar, hviskede hun svagt som et døende Pust: Jeg maa dø." "Glem mig aldrig, William, aldrig jeg har elsket Dig saa højt." Og med et Kast lod den Døende sig falde tilbage i Sengen, mens hun hulkede sagte.
Saa rejste Frederikke sig og løb hen til Tyrk, der laa i sin Kurv bag Komfuret han var en stor, hvid- og brun-plettet St. Bernhardshund med et Par dybt melankolske Øjne. Saa her ligger Paschaen og breder sig! sagde hun Skammer han sig ikke? Alle Damerne er allerede gaaet til Bords! Tyrk hævede Hovedet og saa paa hende med et døende Blik og slikkede hendes Haand.
Det var, som den Døende vaagnede og hun søgte at løfte Haanden fra Tæppet: -Hvem er det? hviskede hun. -Mig, sagde Hans Excellence og tog om hendes Haand. Der gik næsten et Smil hen over hendes Ansigt og hun forsøgte at nikke. -Hvor er Preben? hviskede hun igen, mens hun vendte Øjnene, der maaske næppe mer kunde se. -Nu skal Preben komme, sagde Hans Excellence pludselig meget sagte og han gik.
Den døende rejste sig helt op i Sengen, stemmede Fødderne mod Fodenden, saa stift frem med de brustne Øjne. "Nu kommer det," sagde han. Det hvide Hoved sank tungt ned paa hans Bryst de fo'r alle sammen og gik et Skridt frem. Saa afbrødes Stilheden af en pludselig fremvældende Hulken. Excellencen var død. Man havde aldrig set et saadant Følge i Stiftsbyen.
Det indeholdt kun en Lap Papir, hvorpaa der var nedkradset følgende Linier: "Overfaldet og bestjaalet af Negoro Vejviser 120 Mil fra Kysten 3. December 71 døende Dingo kan ikke ." Disse Ord løste alle Gaader. Samuel Vernon havde villet udforske Centralafrikas ukendte Egne, men var blevet myrdet af sin Fører Negoro der havde røvet den Rejsendes Penge.
Men hvor længe vilde det vare; hvis Hjælpen ikke snart kom, saa. Hvor blev den Hjælp dog af. Den kunde have været her for længe siden, for lang, lang Tid siden. Hvor længe havde han siddet her, sikkert i Timevis. Men det var jo uforsvarligt at lade ham sidde her og vente ved Siden af en døende. Han lyttede. Nej, der hørtes intet andet end Stormen og Regnen.
Dagens Ord
Andre Ser